Erhverv

Rejseselskabet TUI nyder godt af Thomas Cooks konkurs

TUI har haft bedste måned til dato i England efter Thomas Cook-konkurs, mens flyveforbud til gengæld gør ondt.

Artiklens øverste billede
Foto: Ursula Düren/AP

Den tyske rejsegigant TUI, der sender tusindvis af danskere på ferie hvert år, har nydt godt af konkursen hos konkurrenten Thomas Cook i efteråret.

Det viser regnskabet for TUI's første kvartal, der dækker de tre sidste måneder af 2019.

- Regnskabsåret 2020 (der startede i oktober, red.) er i forhold til bookinger startet exceptionelt godt, hvor Storbritannien har leveret den bedste måned nogensinde - målt på antallet af bookinger, skriver TUI i regnskabet.

Rejseselskabet skriver selv, at udviklingen skal ses i sammenhæng med en "betalingsstandsning hos en nøglekonkurrent".

TUI henviser til rivalen Thomas Cook, der gik konkurs i september efter en periode med skrantende økonomi.

TUI's omsætning er i første kvartal steget med knap otte procent til 28,8 milliarder kroner.

Den nordiske del af Thomas Cook - der også talte rejseselskabet Spies - blev dog reddet og opkøbt. De nye ejere er den norske rigmand Petter Stordalen og de to kapitalfonde Altor og TDR Capital.

Selv om rejsebestillingerne er steget, har TUI fået et større underskud i perioden oktober-december.

Det er normalvis en periode, der er svær at tjene penge i som rejseselskab, fordi der er færre rejsende end i sommerhalvåret.

TUI, der i mange år opererede under navnet Star Tour i Danmark, kommer ud af kvartalet med et minus på 1,1 milliard kroner.

Det er en forværring fra et underskud på 621 millioner kroner i samme periode sidste år.

Det større minus hænger blandt andet sammen med flyveforbuddet mod Boeing 737 MAX. Det giver TUI udgifter til at leje fly på de ruter, hvor der skulle have fløjet 737-MAX-fly.

Årsagen til flyveforbuddet er to fatale flystyrt i Etiopien sidste år og Indonesien i 2018, der samlet kostede 346 mennesker livet.

Flymyndigheder er ved at undersøge flytypen for fejl. Det er uvist, hvornår de igen kan komme på vingerne.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.