Norwegian rammes hårdt af coronavirus og aflyser langdistancefly
Det norske lavprisluftfartsselskab Norwegian fragtede knap 1,96 mio. kunder i februar, hvilket er et fald på 22 pct. i forhold til samme måned året før.
Det oplyser selskabet torsdag morgen i sine trafiktal for måneden.
Målt på antal fløjne passagerkilometer (RPK) kan Norwegian notere sig en tilbagegang på 21 pct. i passagertrafikken i februar.
Selskabets sædekapacitet (ASK) gik tilbage med 22 pct. i februar.
Norwegians evne til at fylde sine sæder - den såkaldte kabinefaktor - steg med 0,2 pct.point til 81,7 pct. i februar.
Norwegian meddeler desuden torsdag morgen, at selskabet aflyser 22 fly mellem Europa og USA som en konsekvens af coronavirus.
Desuden trække Norwegian sin finansielle guidance fra 13. februar tilbage.
- På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at forudse den fulde effekt af virussituationen på selskabet.

