Molslinjen tæt på at få ny ejer - kapitalfond står til stor gevinst

Molslinjen har kurs mod at sejle i favnen på en ny køber efter påske. Det erfarer Finans fra flere kilder tæt på den hemmelige salgsproces.

Ifølge kilderne er tre-fire bydere gået videre fra første budrunde, og de forventer, at der findes en køber medio april.

Ifølge én kilde skulle de tilbageværende bydere tælle tre kapitalfonde med fokus på infrastruktur: EQT Infrastructure, Partners Group og Infra Capital.

Finans kunne allerede sidste år afsløre, at kapitalfonden Polaris havde hyret FIH Partners til at sælge rederiet, som Polaris og Danske Commodities-stifter Henrik Lind købte af fondsbørsen i 2016.

Kombinationen af lave renter og høj efterspørgsel på aktiver med infrastrukturlignende karakteristika som Molslinjen har gjort rederiet til en lækkerbisken, der ventes at kunne indbringe i omegnen af 1 mia. euro inkl. gæld, svarende til 7,5 mia. kr.

Dermed er der udsigt til, at ejerne får deres penge mange gange igen, og at Molslinjen bliver en af Polaris’ bedste investeringer nogensinde. Polaris og Henrik Lind betalte 838 mio. kr. for rederiet, som ved udgangen af 2018 havde en nettogæld på 2,2 mia. kr.

Overfor Finans påpegede bestyrelsesformanden Frantz Paludan i 2019, at rederiet siden Polaris’ overtagelse har gennemgået en større forvandling, hvor ejerne blandt andet har investeret 2,3 mia. kr. i at revitalisere forretningen.

Direktøren er skiftet ud, der er investeret i nye og effektive hurtigfærger, og Molslinjen har overtaget Danske Færger og vundet udbuddet af færgeforbindelsen mellem Ystad og Bornholm i 10 år.

Det afspejler sig også i regnskabstallene. Hvor selskabet i 2014 omsatte for 611 mio. kr. og tjente 35 mio. kr., så lød toplinjen i 2018 på 1,1 mia. kr. og bundlinjen på 156 mio. kr.

Polaris er imidlertid ikke kommet sovende til gevinsten. Kampen for overhovedet at få fingrene i Molslinjen har fra begyndelsen været kringlet, og overtagelsen endte i en højspændt aktiestrid med vrede mindretalsaktionærer.

Tilbage i 2015 købte kapitalfonden knap 30 pct. af aktierne og fik et forhåndstilsagn fra tre storaktionærer om at kunne købe yderligere 46 pct. af aktierne til 34 kr. stykket.

Men Henrik Lind trådte ind fra sidelinjen og overbød Polaris med 6 kr. per aktie i kampen om at få en andel af det danske færgerederi.

Polaris matchede buddet og løb med de 46 pct. af aktierne, som selskabet fik til 262 mio. kr.

En række mindretalsaktionærer spolerede herefter Polaris’ planer om at få Molslinjen afnoteret.

Men Henrik Lind, som ellers tidligere havde kritiseret planerne om at afnotere Molslinjen, kom Polaris til undsætning, og de to parter slog sig i 2016 sammen og etablerede et fælles holdingselskab med 90 pct. af aktierne i Molslinjen. Dermed kunne de sammen tvangsindløse de resterende aktionærer og afnotere selskabet.

Sidste år afgjorde en domstol, at mindretalsaktionærerne havde fået alt for lidt for deres aktier, da de blev tvangsindløst.

Hverken EQT, Partners Group eller Polaris har nogen kommentarer. Infra Capital er ikke vendt tilbage på Finans’ henvendelser.