Erhverv

Coronaudbruddet har øget sortsynet blandt de mindre virksomheder i Danmark

Sidste års optimisme blandt Danmarks små og mellemstore virksomheder er afløst af udbredt pessimisme på grund af coronavirussen. Det viser forløberen til den årlige undersøgelse af de mindre og mellemstore virksomheder.

Artiklens øverste billede
Mange små produktionsvirksomheder forventer at blive ramt af coronavirussens indtog i Danmark. Foto: S.N.S.

4 ud af 10 små og mellemstore danske virksomheder forventer, at coronavirussen vil påvirke deres omsætning negativt i år.

Det viser en undersøgelse, som rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO har foretaget blandt 750 SMV’er i hele Danmark.

Hvert år omkring sommer plejer BDO at lave en halvårsstatus og tage ”temperaturen” på de økonomiske forventninger blandt landets små og mellemstore virksomheder - se såkaldte SMV’er.

I år er det anderledes, for med udbruddet af coronavirus har de valgt at foretage den årlige undersøgelse ad to omgange, hvor de allerede nu har udsendt et par spørgsmål, der specifikt relaterer sig til coronavirus.

Spørgsmålene går på, om SMV’erne frygter, at den stigende udbredelse af coronavirus kommer til at påvirke virksomhedens omsætning negativt for 2020, og om de har iværksat særlige forholdsregler og tiltag i relation til coronavirus?

Blandt de 750 virksomheder i undersøgelsen er 38 pct. ’enig’ eller ’meget enig’ i, at coronaudbruddet kommer til at påvirke omsætningen i negativ retning.

»Det er en temperaturmåling på, hvad erhvervslivet tænker. Små og mellemstore virksomheders største fjende er likviditet, så det er flot, at regeringen har været hurtigt ude at skrue på det håndtag. Men det er klart, at hvis det fortsætter, så er der helt sikkert nogle virksomheder, der kommer til at lide omsætningstab, der ikke bliver indhentet igen. Der kunne vi godt ønske noget forbrugsstimulerende hjælp,« siger John Bøgehus Pedersen, der er chef for advisory og seniorpartner i BDO.

Hvis man kigger nærmere på virksomhedernes størrelser, hvor der skelnes mellem SMV’er med flere eller færre end 25 medarbejdere, så er tendensen, at de største virksomheder forventer at blive ramt mest. I SMV’erne med flere end 25 ansatte er det hver anden virksomhed, der regner med en negativ udvikling i 2020.

De regionale forskelle indgår også. Og selv om der ikke er de store forskelle, så skiller Region Midt sig negativt ud med 45 pct. Det kan dog også hænge sammen med, at der er et stort antal SMV’er med flere end 25 ansatte i den landsdel.

Til spørgsmålet om virksomhederne har iværksat særlige tiltag i forhold til udbredelsen af covid-19, f.eks. implementeret rejsepolitik, hygiejne, rengøring, så er det kun 41 pct. af virksomhederne, der svarer, at de har lavet særlige tiltag for at forhindre yderligere smitte.

Men på det punkt er der en markant forskel i forhold til medarbejdertallet.

Her har 34 pct. af SMV’er med under 25 medarbejdere svaret, at de har gjort noget aktivt, mens det er 75 pct. af dem med flere end 25 personer i virksomheden, der har lagt planer på baggrund af coronavirus.

På det område minder tallene i hele landet om hinanden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.