• Opdateret 16/03/2020 kl. 12:56
Erhverv

Tøjbutikker melder om brat fald i salget til danskerne

Coronakrisen rammer hurtigt danskernes købslyst i butikkerne. En rundspørge til 200 danske tøj- og skobutikker viser, at weekendens salg faldt med 65 pct.

Artiklens øverste billede
Danskerne holder sig i større stil fra de danske tøjbutikker disse dage. Arkivfoto: Joachim Ladefoged.

Mens flere danske tøjkæder nu på egen hånd lukker butikker for at stoppe coronavirus, melder branchen om styrtdyk i salget. Danskerne holder sig tilsyneladende allerede fra at gå i modebutikker.

Dansk Detail, som organiserer danske mode- og skobutikker, har mandag morgen spurgt 200 medlemmer om, hvordan salget var fredag-søndag i den forløbne weekend sammenlignet med de tilsvarende tre dage i fjor.

I gennemsnit lyder meldingen om et dyk på 65 pct. i salget.

»Nogle melder endda om endnu større fald eller slet ingen weekendsalg. Vi er på alle måder i en alvorlig situation,« siger Jens Birkeholm, adm. direktør, Dansk Detail.

Modeselskabet Moss Copenhagen med 12 danske butikker har allerede meddelt, at de holdes lukket de næste par uger. DK Company, som med 23 tøjmærker er landets næststørste efter Bestseller, har også mandag oplyst, at der er planer om inden for de næste par dage at lukke selskabets ca. 250 egne tøjbutikker. Det sker for at stoppe smittespredning af hensyn til medarbejdere og kunder.

»Vores anbefaling til medlemsbutikker er, at myndighedernes anbefalinger skal følges. De indebærer ikke lige nu lukninger. Vi er i en ekstraordinær situation på alle måder, som kræver tiltag – også for de mange butikker som bliver hårdt ramt af denne krise,« mener Jens Birkeholm, Dansk Detail.

Erhvervsorganisationen Dansk Mode & Textil med 330 danske modevirksomheder som medlemmer melder også mandag om hårdt pres på alle led inden tøjsalget.

»Modevirksomheder bliver mødt med krav om annullering af ordrer i stor stil, og dilemmaet er reelt for modevirksomhederne. Enten godtager de annulleringen, eller også gennemfører de leveringen – med risiko for, at butikken ikke betaler for varerne,« udtaler adm. direktør Thomas Klausen, Dansk Mode & Textil. Han håber derfor på politiske løsninger for at imødegå den situation.

En lang række modevirksomheder har også selv detailbutikker. Både Thomas Klausen og Jens Birkeholm, Dansk Detail håber, at udlejerne af butikker reducerer huslejen i en periode.

»Indtil videre har vi set, at alle andre aktører – leverandører og banker – har været villige til at se på øget kredit til detailhandlen, så det kan undre, hvis ikke også udlejere pålægges at tage del i de økonomiske udfordringer, som kan være med til at definere, om detailhandlen overlever coronatiderne eller ej,« mener Thomas Klausen, Dansk Mode & Textil.

Han peger på, at huslejen ofte udgør 20 pct. af detailhandlens faste månedlige omkostning. Derfor kan en lettelse af den omkostning hurtigt få en effekt.

Hos EjendomDanmark, erhvervsorganisation for ejere og administratorer af ejendomme, fastslås, at der allerede er i dialog mellem ejere og pressede erhvervslejere – også butikker – for at finde midlertidige løsninger.

Adm. direktør Jannick Nytoft mener dog, at der er brug for fælles løsninger, som omfatter også politikere og banker.

»Lige nu handler det om at komme igennem denne krise som land, hvor vi vil tage vores del af ansvaret. Men det er af både konkurrenceretslige og økonomiske grunde ikke muligt at lave kollektive aftaler om udsættelser eller lignende. Når vi står på den anden side af coronakrisen, vil vi i fællesskab være nødt til løfte den regning, der helt uundgåeligt kommer,« udtaler Jannick Nytoft, EjendomDanmark, om situationen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.