Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nethandelgigant hyrer 100.000 og hæver lønnen

Den amerikanske webshop Amazon nyder godt af de mange hjemmearbejdende borgere.

Corona rammer verden
Amazon-ejer Jeff Bezos lider ikke nød midt i den verdonsomspændende pandemi. Akrivfoto: Ted S. WarrenAP Photo

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Eller nogen.

Og selvom corona-pandemiens hærgen på tværs af globen for de allerfleste vil betegnes som skidt, så nyder den amerikanske nethandel-gigant Amazon godt af en hel særlig konsekvens af coronaen. Det skriver AP.

De mange mennesker, der arbejder hjemme, er i karantæne eller blot opholder sig mere indendøre grundet frygten for smittefare, betyder nemlig, at at Amazon har fået så travlt, at virksomheden nu bebuder, at man har behov for at ansætte yderligere 100.000 medarbejdere for at møde den store efterspørgsel.

»Vi oplever en signifikant stigning i efterspørgslen, hvilket betyder, at vores medarbejderbehov har nået et hidtil uset niveau for dette tidspunkt på året,« siger Amazon-medarbejder Dave Clark, der overvåger virksomhedens lager- og leveringsnetværk til mediet.

Oveni de mange jobopslag, som virksomheden altså vil sende ud, meddeler Amazon også, at man hæver medarbejdernes timeløn med to dollars svarende til 13,36 danske kroner indtil slutningen af april.

Stillingerne er både fuldtids- og deltidsansættelser og tæller ifølge mediet alt fra leveringsbude til lagermedarbejdere.

Amazon har hovedkontor i Seattle og er stiftet og ejet af verdens rigeste mand, Jeff Bezos. Han er i følge det amerikanske medie Forbes god for 131 milliarder dollars svarende til over 875 mililarder danske kroner.

BRANCHENYT
Læs også