Pas på med forsikring ved cyberkriminalitet: »Hackerne har ingen moral«

Risikoen for at blive angrebet af cyberkriminelle i disse dage er stor. Verden er på den anden ende, og der står ladeporte åbne for den hurtige hacker, fordi arbejdspladserne er rykket hjem i medarbejdernes køkkener, spisestuer og børneværelser.

Hvis det går galt, og en virksomhed mister penge, er der langt fra altid nogen kære mor.

Forsikringsbranchen forlanger reel omhu fra virksomhedskunderne selv.

»Dækningen af cyberkriminalitet har ikke noget med coronakrisen at gøre. Det afgørende er, at du som virksomhed sikrer, at der er styr på cybersikkerheden – også når alle sidder hjemme og arbejder. Hvis der ikke er det, risikerer man, at forsikringen ikke dækker, hvis virksomheden lukker mere eller mindre ned pga. et angreb,« siger Michael Klitvad, adm. direktør i erhvervsforsikringsselskabet HDI GLobal SE.

Selskabet har travlt med at svare på henvendelser fra virksomheder om netop det emne.

Det samme har man i Willis Towers Watson, som rådgiver virksomheder om forsikring, pension og risikostyring. Tine Olsen er ekspert i netop sikring mod cyberkriminalitet, og hun får mange henvendelser fra erhvervskuer - med rette.

»Hackerne har ingen moral, de bruger coronasituationen til at angribe, og de er endda gået efter hospitaler. Vi har haft tilfælde i USA, hvor de forsøger at få folk til at åbne ransomware (hvor de efterfølgende kræver en løsesum, red.) ved at bruge f.eks. corona eller covid 19 i emnefeltet, og så bliver mange jo nysgerrige. Ofte får hackerne det til at ligne officielle henvendelser,« advarer Tine Olsen fra Willis Towers Watson.

Akilleshælen for mange er netop, at folk sidder hjemme og arbejder, og det ved hackerne.

»De udnytter den situation, at folk arbejder hjemmefra fra mange forskellige computere, som måske ikke er koblet direkte op på en arbejdsplads, og som derfor ikke er så godt beskyttet. Andre er måske tvunget til at bruge private mailbokse, og dermed øges risikoen også,« siger Tine Olsen.

Hun har ikke haft sager med danske kunder, der er blevet hacket. Men både hun og Michael Klitvad understreger, at tab fra cyberkriminalitet i udgangspunktet bliver dækket, hvis der er styr på cyberbeskyttelsen.

Det samme gør selvfølgelig tyveri og eventuelle skader på bygninger mm. - også når de er rømmet pga. coronakrisen.

»Men igen gælder, at man skal sikre sig, at alarmen er sat til, varmen er på, og at nogen kommer forbi engang imellem i virksomhedens lokaler. Hvis der sker en vandskade eller et indbrud, skal nogen lægge mærke til det i tide,« siger Michael Klitvad.

Til gengæld kommer stort set alle virksomheder til at gå forgæves, når de beder om forsikringsdækning på de penge, de har tabt på driften af deres forretning.

»Det skyldes, at erstatning for driftstab som hovedregel kræver en fysisk skade som følge af en brand eller stormskader el.lign. Det er en epidemi ikke,« forklarer Elisabeth Wichmann, partner i Willis Towers Watson.

Dog kan de virksomheder, som taber penge, fordi deres varer går tabt under transport, få erstatning, forklarer hun. Epidemier som corona er ikke direkte undtaget på en transportforsikring. Tab kunne f.eks. være på fødevarer eller medicin, som strander i en kølecontainer og bliver fanget af grænselukninger og flyveforbud.