Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Gourmet-restaurant sælger takeaway for at få lidt penge i kassen

Mange restauranter rundt om i landet satser på at sælge takeaway efter gæsterne er forment adgang.

Corona rammer verden
Indehaver af Restaurationen, Bo Jacobsen, er for første gang i sin karriere givet sig i kast med at sælge takeasway (Foto: Nicolai Lorenzen )

Restaurationen i København hører til i den dyre gourmetklasse. Nu bliver der for første gang nogensinde solgt takeaway fra lokalerne i det indre København. Få kilometer borte lokker den fine smørrebrødsrestaurant Aamanns med gratis udbringning for at booste det til dagligt lille hjørne af forretningen, der handler om mad ud af huset.

»Hvad f...den skal jeg gøre! Udgifterne betaler jo ikke sig selv, fordi jeg ingen omsætning har. Det er første gang i mit 63 årige liv, at jeg sælger takeaway. I dag har vi solgt 30 kuverter ud af huset,« siger ejeren af Restaurationen, kokken Bo Jacobsen.

Dagens menu består af en jordskokke-kompot med røget stenbiderrogn og fåreyoghurt, kalveskank, kalvesouffle med brisler og trøffel, kartoffel pavè med mild sennepssauce samt indbagt passionsfrugt i marengs med appelsinsalat.

 

Alle medarbejdere på nær Bo Jacobsens kone og en kokkeelev er blevet sendt hjem.

»Jeg lægger mig ikke ned for noget. Jeg slider mig ned og gør, hvad der skal til . Maden er den samme som normalt, men prisen lavere. Jeg har været igennem slemme kriser i 1992 , 1998, 2001 og senest finanskrisen i 2008. Men det her er det værste. En fuldstændig nedbrænding,« siger Bo Jacobsen.’

Flere restauranter rundt om i landet har ligesom Restaurationen for første gang kastet sig ud i takeaway. Og flere der har takeaway som en sideforretning forsøger at skalere op.

»Vi bliver bare nødt til gøre noget for at holde en lille del af vores forretning kørende. Derfor har vi netop indledt en kampagne, hvor vi tilbyder gratis udbringning af vores smørrebrød,« siger kokken Adam Aamann, der ud over to rene restauranter også driver et spisested med mad ud af huset.

Ifølge Adam Aamann er selve takeawaydelen ramt af det corona-handicap, at der ikke længere er nogen erhvervskunder, som bestiller leveret smørrebrød til frokostmøder.

»Men lige nu ser vi en vækst i de små ordrer. Og jeg kan kun opfordre folk til at bruge muligheden for at støtte op om deres restauranter i en svær tid.«

BRANCHENYT
Læs også