Erhverv

Millionerne ruller til coronaforskning: Myndighederne fæster særlig lid til disse 18 projekter

Med en hastepulje på 50,3 mio. kr. søger regeringen løsninger her og nu, mens Carlsbergfondet akutstøtter et omfattende projekt, der skal modvirke fremtidige pandemier, med 25 mio. kr.

Der findes hverken vaccine eller kur mod den nye coronavirus, men verden over er millioner af forskere kastet ind i jagten på livreddende løsninger. Foto: Morphosys

Mens verden er tæt på gået i stå under coronapandemien, er forskningsverdenen det stik modsatte.

Kliniske forsøg skal prioriteres for at afklare, hvad der virker og ikke virker for svært syge coronapatienter, lød opfordringen fra WHO’s chefforsker, Soumya Swaminathan, i februar. Og verden over er den anbefaling blevet fulgt op med forsøg og forskningsmidler.

I Danmark afsatte regeringen mandag 50,3 mio. kr., der kan hastebevilges til coronastudier, og Carlsbergfondet bevilgede torsdag 25 mio. kr. i akut forskningsstøtte »til udvikling af metoder til diagnostik, behandling og forebyggelse«.

Carlsbergfondet har »samlet en gruppe af førende danske protein-, vaccine- og diagnostikforskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Statens Serum Institut, der skal udvikle værktøjer, som kan begrænse eller ligefrem forhindre lignende fremtidige pandemier«, som det hedder i en pressemeddelelse.

Alle er fuld af energi, momentum og vilje til at bidrage, fordi vi kan se, at situationen er meget alvorlig.

Ulla Wewer, dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

I forhold til regeringens hastepulje har de sundhedsvidenskabelige dekaner på universiteterne i Aalborg, Aarhus, Odense og København i de seneste dage fundet og koordineret relevante coronaprojekter med potentiale her og nu. DTU og Statens Serum Institut har også kunnet indsende forslag.

»Der er dels det, ministeriet efterspørger: Hvad kan vi gøre her og nu? Og så er der de spørgsmål, der følger på længere sigt,« siger Ulla Wewer, dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og glæder sig over millionbevillingerne.

»Alle er fuld af energi, momentum og vilje til at bidrage, fordi vi kan se, at situationen er meget alvorlig.«

173 forsøg verden over

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, som er afsender af regeringens hastepulje, gør sig nu klar til at prioritere.

»Det er klart, at vi fra regeringens side er interesserede i mest mulig viden om, hvad vi stiller op i den nuværende situation, og hvordan vi bedst afbøder sygdommens konsekvenser,« siger hun og tilføjer, at der også i EU-regi er afsat en pulje på 140 mio. euro til coronaforskning.

Bl.a. projekter, der kan begrænse den tid, de sygeste coronapatienter har brug for i intensiv behandling og respirator, hvilket forskere på Rigshospitalet vil søge om støtte til at lave forsøg med, kan ifølge ministeren tilføre »kæmpe værdi« til sundhedsvæsenet i en tid med maksimalt pres på kapaciteten.​​​​​​​​​​​​​​​​​

Samtidig følger Lægemiddelstyrelsen den internationale udvikling tæt. Tirsdag havde styrelsen registreret 169 igangværende studier inden for lægemidler til behandling af coronapatienter – med alt fra klorokin til stamcelleterapi – og fire studier af vacciner.

15 lægemiddelprojekter – med alt fra malariamedicinen klorokin til stamcelleterapi – og tre vaccinestudier er af Lægemiddelstyrelsen vurderet som »væsentlige«. Dvs. at styrelsen vurderer, at studierne potentielt kan give vigtig viden om udvikling af medicin mod corona.

De første studier er allerede gennemført i Kina, og flere ventes afsluttet i april. Derfra kan det gå stærkt, forklarer medicinsk chef i Lægemiddelstyrelsen Nikolai Brun til videnskab.dk.

»Hvis der kommer positive resultater i kliniske studier med allerede godkendte lægemidler, vil de kunne tages i brug med det samme. Hvis det gælder ikkegodkendte lægemidler, vil lægen stadig kunne få tilladelse til at bruge det på særligt syge patienter inden for 24 timer,« siger han til mediet.

BRANCHENYT
Læs også