Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Tyskland klar med hjælpepakker til 8.250 mia. kr.

Hjælpen mod coronakrisen er uden fortilfælde i Forbundsrepublikkens historie.

I coronakrisens maskinrum
Tyskland er parat med hjælpepakker svarende til en tredjedel af landets bruttonationalprodukt. Foto: AP/Frank Augstein

Coronakrisen vil blive så barsk for tysk økonomi, at koalitionsregeringen i Berlin er parat med hjælp af et hidtil uset omfang.

Konkret vil hjælpepakkerne kunne blive på over 1.100 mia. euro og dermed i omegnen af en tredjedel af Tysklands bruttonationalprodukt (bnp).

På et ekstraordinært regeringsmøde mandag fik kansler Angela Merkel opbakning til en supplerende finanslov for 2020, der bl.a. tillader forbundsregeringen at udstede nye statsobligationer og statsgældsbeviser for nominelt op til 156 mia. euro.

Alene den såkaldte ”Wirtsschaftsstabilisierungsfond (WSF)”, der skal skærme især borgerne samt de små og mellemstore virksomheder mod skadevirkningerne af coronakrisen, kan løbe op i 600 mia. euro.

WSF inkluderer lånegarantier på 400 mia. euro, der skal sikre virksomhederne adgang til likviditet og kapital til at kunne stå igennem nedlukningen.

Andre 100 mia. euro i stabiliseringsfonden kan regeringen anvende til om nødvendigt at indtræde direkte som aktionærer i virksomheder for at sikre deres fortsatte solvens.

Endelig kan 100 mia. euro stilles til rådighed for den statsejede udviklingsbank Kreditanstalt für Wiederaufbau (KfW). Pengene vil være øremærket lån til den tyske "Mittelstand", der har været kernemålgruppen, siden KfW blev etableret i 1948 som en udløber af Marshallplanen.

Recessionen

At indsatsen er påkrævet, viser en netop offentliggjort økonomisk prognose fra bankernes globale organisation Institute of International Finance (IIF).

Som alle andre prognoser, der kommer i disse dage, er den behæftet med betydelig usikkerhed, da coronapandemien uden for Kina ikke synes i nærheden af at nærme sig en kulmination.

IIF forventer nu et verdensøkonomisk tilbageslag i år på 1,5 pct.

Bag dette tal gemmer sig en forventet økonomisk vækst i USA på minus 2,8 pct., en vækst i Japan på minus 2,6 pct. og i Euroland på minus 4,7 pct., men et plus i Kina og Indien på henholdsvis 2,8 og 2,9 pct.

Tallet for eurozonen skal ses i forhold til beregninger, der kom tidligere mandag fra Ifo Institute i München, om et fald i den økonomiske vækst i Tyskland i år på 7 pct. eller mere.

IIF peger i sin prognose på, at den verdensøkonomiske nedtur forstærkes af oliepriskrigen mellem Rusland, Saudi-Arabien og USA, der er uden direkte sammenhæng med coronakrisen.

»Det globale økonomiske billede ændrer sig med lynets hastighed. På blot to uger har vi sænket de globale vækstforventninger for 2020 fra 2,6 til minus 1,5 pct., hvor den mest substantielle risiko i nedadgående retning er koncentreret omkring Euroland,« anfører IIF’s cheføkonom Robin Brooks i prognosen.

Han konstaterer, at ingen reelt ved, hvor længe mange lande vil være under nedlukning. Desuden er det uklart, hvordan forbrugerne og erhvervslivet vil agere, når karantænerne begynder at blive ophævet.

»Indtil videre arbejder vi ud fra en forventning om et vist opsving i verdensøkonomien i 2. halvår af 2020, men vi ser en betydelig sårbarhed i dele af Euroland, hvor vi forudser en recession af mindst samme dybde som i 2009,« skriver Robin Brooks.

Det er i særlig grad udviklingen i Spanien og Italien, der bidrager til usikkerheden omkring Euroland.

Statsfinanserne

Endnu eksisterer der ingen konsekvensberegninger af de penge- og finanspolitiske hjælpepakker, der er meldt ud i Europa, herunder i Tyskland.

»Man må ikke undervurdere alvoren i de tyske hjælpepakker. Fra siden finanskrisen at have stået urokkeligt fast på det ”sorte nul”, er regeringen i Berlin nu indstillet på et underskud på statsfinanserne i år på 4-5 pct.,« siger Oliver Rakau, cheføkonom for Tyskland i rådgivningskoncernen Oxford Economics.

Det ”sorte nul” blev af daværende finansminister Wolfgang Schäuble, som i dag er formand for Forbundsdagen, gjort til det altdominerende element i det tyske statsbudget efter recessionen i 2009, og det betyder i al sin enkelthed, at det tyske statsregnskab altid skal være i balance eller udvise et overskud.

Røde tal på bundlinjen accepteres ikke – før nu.

»Den tyske regering arbejder ud fra forventningen om et økonomisk tilbageslag i år på 5 pct., og det er hjælpepakkerne indrettet efter. Vores vurdering er en tysk vækst i år på minus 2,0 pct., hvorfor det er rettidig omhu af forbundsregeringen at kalkulere med et større tilbageslag, så man ikke om kort tid skal til at lave flere hjælpepakker,« anfører Oliver Rakau.

Som pandemien udvikler sig i Tyskland, er vurderingen, at en langvarig nedlukning vil vise sig nødvendig, og derfor er de tyske hjælpepakker de mest vidtgående, som verden foreløbig har set.

At forbundsregering nu vil udstede statsobligationer i stor stil, anser hverken Oxford Economics eller andre økonomer som problematisk – situationen taget i betragtning.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har bebudet et program for støtteopkøb af stats- og erhvervsobligationer for nominelt 750 mia. euro, og derfor er der allerede en stor institutionel køber til de nye tyske statsobligationer.

Forbrugertilliden

Forbrugertilliden i Europa har i marts lidt et alvorligt knæk, viser friske data fra Eurostat.

»Indekset er faldet fra minus 6,6 til minus 11,6, hvilket ikke i sig selv er overraskende, men et vidnesbyrd om, at forbrugerne har lukket pungen for stort set alt andet end dagligvarer. Faldet er dramatisk, men omvendt fortæller det os intet reelt om dybden af den økonomiske nedtur,« fastslår Bert Colijn, seniorøkonom i hollandske ING.

Hjælpepakkerne i Tyskland tager især sigte på at spænde et sikkerhedsnet ud under de små- og mellemstore virksomheder – kaldet ”Mittelstand” - der udgør 99 pct. af tysk erhvervsliv. Således vil 3 mio. enkeltmands- og mikrovirksomheder kunne få mellem 9.000 og 15.000 euro i direkte økonomisk støtte.

Hjælpen vil kunne holde disse virksomheder flydende i en kortere periode, inden mange begynder at få solvensproblemer.

I perioder med lavkonjunktur og økonomiske kriser er det en udbredt praksis i tysk erhvervsliv at anvende arbejdsfordeling. Det sker også nu, og i en af hjælpepakkerne giver staten 60 pct. i kompensation for nettoløntabet ved at gå ned i arbejdstid.

Som hjælpepakkerne er udformet, ser det ud til, at forbundsstaten vil bære hovedparten af de økonomiske byrder, men det anses for sandsynligt, at delstaterne også vil komme ud af 2020 med budgetunderskud.

Om hjælpepakkerne rækker, kan kun tiden vise.

Beregningerne fra Ifo Institute, der kom tidligere onsdag, viser, at hver uges delvise nedlukning – ud over de første to måneder – vil koste et sted mellem 25 og 57 mia. euro svarende til en vækstreduktion på mellem 0,7 og 1,6 pct.

BRANCHENYT
Læs også