Erhverv

Bagere melder om stort dyk i salget af kager og rundstykker

Den danske bagerisektor mister omsætning under coronakrisen. Både fordi butikkernes café-områder er tvangslukket og danskernes forbrug samt adfærd ændrer sig.

Artiklens øverste billede
Johannes Hessellund står bag Andersen Bakery på Islands Brygge i hovedstaden samt seks butikker i kæden Det Rene Brød rundt om i København. Foto: Gregers Tycho.

Mens mange butikker er lukkede og dermed uden omsætning, kan landets bagere og slagtere fortsat holde dørene åbne for kunderne. Meldingen lyder dog, at coronakrisen koster stort salg. Forbruget af især bagerbrød har ændret sig drastisk de seneste par uger.

»Der kommer langt færre kunder. Hver dag er en dårlig dag. Og det gælder alle ugens dage. Traditionelt er fredag samt weekenden gode bagerdage, men det gælder heller ikke nu. Vi er meget påvirkede,« siger Johannes Hessellund.

Han står bag bagerkæden Det Rene Brød med seks butikker i Storkøbenhavn samt en anden under navnet Andersen Bakery på Islands Brygge i København.

Ud over dykket i salget af brød er Johannes Hessellund på linje med andre bagere netop nu ramt af restriktioner i kampen mod coronavirus. De betyder, at butikkernes café-områder, hvor kunder kan nyde kaffe og brød, er tvangslukkede. Det koster dyrt for hans bagerbutikker og mange andre rundt om i landet.

»Det at have en café i butikken er grunden til, at mange bagere kan overleve i den hårde konkurrence om brød, croissanter og wienerbrød. Alle fra tankstationer til supermarkeder sælger jo brød til andre priser, end det vi kan konkurrere med. Så café er et grundlag for vores eksistens,« mener Johannes Hessellund.

Der er blevet længere mellem kunderne hos de danske bagerier under coronakrisen. Foto: Gregers Tycho

Hos erhvervsorganisationen Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD), der dækker 400 bagerier med 700 butikker, lyder meldingen, at tendensen er den samme rundt om i landet.

»En del af vores medlemmer har en stor del af omsætningen gennem cafédriften. Netop den omstilling har de seneste år været med til at styrke branchens økonomi, så forbuddet mod servering gør ondt. Det er selvfølgelig godt, at der fortsat kan sælges brød og kager over disken, men omsætningen styrtdykker disse uger,« siger adm. direktør Michael Kjær Pedersen i bagernes organisation.

Det der med, at vi alle er i samme båd under krisen, holder ikke set her fra. Vores båd synker lige nu, og det er nervepirrende.

Johannes Hessellund, Det Rene Brød og Andersen Bakery.

Han fastslår, at faldet i det traditionelle bagersalg bygger både på, at der er væsentligt færre mennesker på gaden under krisen, sociale aktiviteter er aflyst og samtidig ændrer danskernes vane sig under krisen. Det skyldes bl.a. at mange funktionærer er sendt på hjemmekontor.

Bagerbutikker må holde deres caféområder lukkede i denne tid. Foto: Gregers Tycho

Hos de danske slagterbutikker er meldingen også, at coronakrisen koster salg. Ifølge adm. direktør Torsten Buhl i Fødevaredanmark - som bl.a. omfatter Danske Slagtermestre - er der dog fortsat pæn afsætning i en del butikker til forbrugernes husholdning.

»Men til gengæld er stort set alt salg af mad ud af huset til fester og sociale lejligheder aflyst. Hele foråret var mange af vores slagtere booket med middage til konfirmationer, bryllupper og andet. Alt det er aflyst og koster en meget stor omsætning. Desuden har vi også både slagere, ostebutikker og fiskehandlere med butikker i storcentre, hvor alt andet en dagligvarer stort set er lukket lige nu, så der er meget få kunder. Det er en hård tid for alle,« vurderer Torsten Buhl, Fødevaredanmark.

Trods en stribe hjælpepakker fra folketing og regering til erhvervslivet under krisen er Bager- og Konditormestre i Danmark bekymret for, at medlemmer falder ved siden af de tiltag.

»En pæn del af vores virksomheder har en størrelse, hvor de falder ved siden af diverse ordninger. De er enten for små til at bruge ordningen om lønkompensation, eller for store til ordningen for selvstændige. Samtidig er der tabet fra cafédrift, som er svær at se ind i hjælpepakkerne. Regeringen har forsøgt at spænde et bredt sikkerhedsnet ud under dansk erhvervsliv. Men vi ser huller, som kan koste meget dyrt i vores branche,« mener Michael Kjær Pedersen.

Johannes Hessellund har drevet bagerforretning gennem 33 år og dermed været gennem en del turbulens som selvstændig. Men han er dybt bekymret for den aktuelle situation og konsekvenserne.

»Trods en stor forståelse for det som gøres nu i kampen mod coronavirus, føler jeg lidt, at små virksomheder lades i stikken. I hvert fald aner vi ikke, hvad der kommer ud af reel hjælp til os. Det der med, at vi alle er i samme båd under krisen, holder ikke set her fra. Vores båd synker lige nu, og det er nervepirrende,« mener Johannes Hessellund fra Det Rene Brød og Andersen Bakery.

Der er blevet længere mellem kunderne hos de danske bagerier under coronakrisen. Foto: Gregers Tycho

Kapitalfondsejede Lagkagehuset, som med 102 butikker og udsalgssteder rundt om i landet er det største medlem i Bager- og Konditormestre i Danmark, har 3.000 ansatte her i landet. Kædens adm. direktør Jason Cotta skriver i en mail til Finans, at målet er at undgå fyringer.

»Situationen kan blive så udfordrende for os økonomisk, at det er nødvendigt at opsige medarbejdere, for således at sikre virksomhedens eksistens. For nuværende har vi sendt 120 medarbejdere midlertidigt hjem med fuld løn med hjælp fra regeringens hjælpepakke. Antallet af hjemsendte medarbejdere vil formentlig stige,« skriver Jason Cotta, Lagkagehuset.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.