Erhverv

Kvinde fra Løvens Hule er valgt ind i Brøndby-bestyrelse

Birgit Aaby er sammen med Niels Roth og Hermann Haraldsson valgt ind i Brøndbys bestyrelse.

Artiklens øverste billede
Rengøringsboss Birgit Aaby, er blevet forslået til at blive bestyrelsesmedlem i Brøndby IF. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Tre nye bestyrelsesmedlemmer blev torsdag valgt på en generalforsamling i Brøndby IF. Blandt andre den tidligere direktør i Lyngby Boldklub Birgit Aaby.

Erhvervskvinden, der blandt andet er kendt fra DR-programmet Løvens Hule, stillede op til bestyrelsen sammen med Hermann Haraldsson og Niels Roth for at erstatte tre medlemmer, der ikke stillede op til genvalg. Haraldsson og Roth blev også valgt ind.

Det skriver Brøndby i en selskabsmeddelelse.

På bestyrelsesmødet blev der samtidig givet bemyndigelse til at gennemføre en kapitaludvidelse i form af en aktieemission, som der også blev gennemført tidligere på året.

Håbet er at kunne sikre klubben op mod 400 millioner kroner.

Tidligere torsdag opfordrede bestyrelsesformand og hovedaktionær i klubben Jan Bech Andersen og resten af bestyrelsen til, at de tre blev valgt ind.

- Det glæder mig usigeligt, at tre så stærke erhvervsfolk ønsker at træde ind i bestyrelsen.

- Birgit Aaby har bygget en stor virksomhed op fra bunden og besidder masser af erfaring i at drive en effektiv forretning. Derudover har Birgit et stærkt netværk, også i klubben, gennem sit engagement herude i mange år, sagde Jan Bech Andersen.

Birgit Aaby stiftede i 1997 rengøringsfirmaet Combi Service, og i dag er hun investor i en lang række virksomheder, som hun hjælper med at bygge op.

I januar 2011 tiltrådte hun som administrerende direktør i Lyngby, men forlod posten igen knap et år senere.

Hermann Haraldsson har en fortid som direktør i Brøndby. Han blev ansat som administrerende direktør i marts 2008 og fyret igen godt et år efter af daværende bestyrelsesformand Per Bjerregaard.

Ved torsdagens generalforsamling blev Jan Bech Andersen og Jesper Møller genvalgt som henholdsvis formand og næstformand.

Derudover blev Christian Barrett, Torben Bjørn Christensen, Sten Lerche, Sune Blom og Jesper Nygård alle genvalgt.

De tre bestyrelsesmedlemmer, der blev erstattet, er Adam Falbert, Thorleif Krarup og Morten Albæk.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.