Erhverv

Fintech-virksomhed tilbyder gratis hjælp til ansøgning om støttemidler

For selvstændige og små virksomheder kan det være en udfordring at samle den nødvendige dokumentation for at få del i statens støttemidler. Men det vil den danske fintech-virksomhed Crediwire nu afhjælpe.

Artiklens øverste billede
Det kan være svært for små virksomheder og selvstændige at finde rundt i statens støttepakker, men det vil den danske fintech-virksomhed Crediwire nu forsøge at hjælpe med. Foto: Colourbox

Der er lige nu gratis hjælp at hente, hvis ens virksomhed er blevet ramt af coronakrisen, og man har brug for at søge om støtte fra staten.

Den danske fintech-virksomhed Crediwire har besluttet at give corona-ramte virksomheder gratis adgang til værktøjer, der kan hjælpe dem på vej til at søge om støttemidlerne, oplyser virksomheden.

»Vi har sat udviklingen af vores kerneprodukt på hold for at hjælpe virksomheder, revisorer og banker i den krise, vi står i lige nu,« udtaler Nicholas Meilstrup, der er administrerende direktør i Crediwire.

De fleste forretningsdrivende kan dokumentere faldet i omsætningen og kundestrømmen med egne øjne sammenlignet med tidligere, men det er en udfordring for staten at lave samme vurdering, når støtten skal gives.

Alle støttepakkerne kræver derfor dokumentation, som kan være besværlig at producere for virksomhederne. De har i forvejen skabt et stort pres på landets banker og revisorer, som har begrænset med kapacitet.

Crediwire har derfor udviklet et værktøj, som automatisk opretter en rapport med de nødvendige tal, der skal bruges i låneprocessen, og overholder de nødvendige krav, fortæller Nicholas Meilstrup.

Kort fortalt samler værktøjet tallene fra virksomhedens regnskab i et standardiseret dokument, så det gør det lettere for staten at vurdere, om der skal gives støtte.

Oprettelsen er gratis på virksomhedens hjemmeside, og alt det kræver er, at virksomheden benytter cloud-baserede bogføringssystemer – f.eks. E-conomic, Dinero, Microsoft Dynamics Xena eller EG1 - som bruges af omtrent 71 pct. af danske virksomheder, oplyser Crediwire.

Virksomheden regner med en besparelse på fire timer pr. ansøgning, at revisorer får nemt ved at revidere dokumentationen efterfølgende.

Hurtig og gratis hjælp er essentiel for de danske virksomheder, som i øjeblikket drukner i udfordringer – både økonomisk og i forhold til at få del i støttemidlerne, mener Nicholas Meilstrup.

»Det handler om at støde til, med hvad man kan. Da finansiel analyse er vores niche, lå det til højrebenet, Man behøver ikke at være topmotiveret for at hoppe i vandet og hjælpe nogen, som er ved at drukne,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.