Serier

Udsigten til en lang krise lægger pres på selskabers pengetanke

Coronakrisen bliver længere end først forudset, og selv store selskaber skal passe på ikke at løbe tør for penge, advarer Nordea.

Corona rammer verden
»Der er behov for, at virksomheder sikrer sig likviditet og kapital til at komme igennem et turbulent 2020 og godt ind i 2021,« siger Bjørn Bøje Jensen, bankdirektør i Nordea Danmark med ansvar for erhvervskunder. Foto: Nordea

Coronakrisen bliver længere og hårdere end først antaget, og selv store virksomheder bør nu trykprøve »krigskassen« og forholde sig til, om der er penge nok.

Sådan lyder det fra Nordea, der peger på luftfarten, detailhandelen og dele af sundhedssektoren som nogle af de sektorer, der er i størst risiko for at opleve lavvande i kassen.

»Desværre går det i den forkerte retning, vi bliver mere og mere bekymrede, som tiden er gået. Det kommer til at ramme økonomien hårdt, og der er behov for, at virksomheder sikrer sig likviditet og kapital til at komme igennem et turbulent 2020 og godt ind i 2021,« siger Bjørn Bøje Jensen, bankdirektør i Nordea Danmark med ansvar for erhvervskunder.

For mange vil salg og indtjening falde så meget i år, at man skal være glad, hvis man kommer i positivt terræn.

Bjørn Bøje Jensen, bankdirektør i Nordea

Nordea har netop gennemført en analyse af 200 selskaber i Norden og konkluderer, at virksomhederne ikke har en chance for at få reduceret omkostningerne i samme tempo som det dramatiske dyk i indtægterne.

Derfor bliver der hårdt brug for kontanter eller overtræksmuligheder til at dække underskuddene. Da en del virksomheder samtidig har obligationslån, der udløber i år eller til næste år, skal der nu fokuseres hårdt på at skrabe penge ind, enten gennem nye lån eller udstedelse af nye aktier, vurderer Nordea.

»For mange vil salg og indtjening falde så meget i år, at man skal være glad, hvis man kommer i positivt terræn i forhold til det, man havde planlagt. Det er bekymrende. Det gælder derfor om, at man får kigget på sin følsomhed og sikret sig, at man har den likviditet og kapital, der skal til for at komme ud på den anden side,« siger Bjørn Bøje Jensen.

Længere krise presser virksomheders finanser

En analyse fra Nordea af 200 nordiske selskaber konkluderer, at virksomhederne bør sikre sig penge til at modstå coronakrisen, der vil gøre ondt også næste år.

Virksomhederne har p.t. gode kreditfaciliteter i bankerne, men bør tænke i andre lånemuligheder, lyder anbefalingen.

En del af virksomhedernes obligationslån udløber i år eller næste år. Det gælder 40 pct. af lånene til industrivirksomheder og 25 pct. til finansvirksomheder.

Prisen for at tage nye lån vil stige markant, og nogle virksomheder vil have svært ved overhovedet at få nye lån, vurderer Nordea.

Blandt virksomheder, konsulenthuse og banker lader der til at være enighed om, at coronakrisen kommer til at gøre ondt langt ind i 2021. Hotel- og restaurationsbranchen vil først være tilbage på sporet i 2023, lød det i sidste uge fra brancheforeningen Horesta.

»En lang række virksomheder har aldrig mødt så brat en opvågning. Det er meget mere voldsomt end finanskrisen for en lang række brancher,« siger Anders Dons, øverste chef for revisions- og konsulentvirksomheden Deloitte i Danmark og Norden.

Lige nu er lederen fuldstændig spændt for i at navigere time for time på likviditet, salg og markeder.

Anders Dons, adm. direktør, Deloitte

Han er mest bekymret for de mindre virksomheder.

»Mange af de virksomheder har begrænset ledelseskapacitet, dvs., lige nu er lederen fuldstændig spændt for i at navigere time for time på likviditet, salg og markeder. Og en række virksomheder mister ordrer som underleverandører til større virksomheder. De får slet ikke tid til at tænke noget som helst langt, og hvordan de strategisk skal komme gennem denne krise,« siger Anders Dons.

Nordea konkluderer, at mange virksomheder p.t. har gode muligheder for at trække på lånefaciliteter i banken, men at det ikke er en langsigtet løsning.

Dem, der særligt har udsigt til en hård tid, er ifølge Nordea bl.a. producenter af forbrugsvarer, der ikke opfattes som afgørende nødvendige, f.eks. biler, møbler, sportsudstyr, hotelophold og underholdning.

Derudover har fly- og skibstransport og den del af sundhedssektoren, der er rettet mod personlig pleje, også udfordringer.

Trods dystre udsigter forventer Nordea dog, at økonomierne også langsomt begynder at rette sig op igen.

»Vi forventer, at det må være forbigående, og at samfundene åbner igen. At vi får styr på smittespredningen og enten finder en vaccine eller behandling eller får skabt noget immunitet og en adfærd, der gør, at vi kan åbne mere op,« siger Bjørn Bøje Jensen.

Læs også