Erhverv

Analytiker: Norwegian hænger i med det yderste af neglene

Artiklens øverste billede
Foto: Gregers Tycho

Norwegian har erklæret fire underselskaber konkurs. Hvis der kunne flyves i morgen, havde de intet personale.

Det norske flyselskab Norwegian står for cirka 18 procent af trafikken i Københavns Lufthavn.

Norwegian har stadig sine fly og rettighederne til at flyve i Danmark, men flyselskabet måtte mandag erklære fire pilot- og kabineselskaber i Sverige og Danmark for konkurs.

Tre af dem er danske.

- Hvis luftrummet blev åbnet i morgen, så havde Norwegian stadig fly, men her og nu har selskabet altså ikke noget personale, siger aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen.

Ifølge aktieanalysechefen er selskaberne oprettet, så det ikke er hele Norwegian, der går konkurs.

- Det er jo snebolden, der begynder at rulle sig større. Det er et meget klart vidnesbyrd om, at Norwegian faktisk bare hænger i med det yderste af fingerneglene, siger han.

De fire konkursbegærede selskaber har i alt 1571 piloter og 3134 kabineansatte i Sverige, Danmark, Finland, Spanien, Storbritannien og USA.

614 ansatte i Danmark mister jobbet.

Når selskaberne er begæret konkurs, stopper udbetalingerne af løn. De overdrages til konkursforvaltere, der fordeler de penge, der er tilbage, mellem kreditorerne.

Hos Københavns Lufthavn er man ked af meldingen fra flyselskabet.

- Det er en meget trist dag for Danmark og for Københavns Lufthavn, at flere end 600 dansk ansatte piloter og kabineansatte i Norwegian i dag har mistet deres arbejde, siger kommerciel direktør i Københavns Lufthavn Peter Krogsgaard i en mail.

- Det viser, hvor alvorlig og dyb krisen i hele luftfartsbranchen er, lyder det.

Det er millioner af danskere, der gennem årene har fløjet med selskabet. Han håber samtidig at samarbejdet kan fortsætte på den anden side af coronapandemien.

Norwegian peger i en meddele på, at det godt kunne have ønsket sig mere omfattende ordninger med lønkompensation i Danmark og Sverige.

I Norge dækker staten samtlige lønomkostninger i hjemsendelsesperioden.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.