Erhverv

Saxo Bank-stifter lukker tysk milliardær ind i flyfirma

Fournais Aviation mener, at coronakrisen kan give privatflyvningen medvind. Derfor er en tysk milliardær nu blevet en del af ejerkredsen.

Artiklens øverste billede
Kim Fournais, medstifter af og topchef i Saxo Bank, får nu følgeskab af den tyske milliardær Alexander Knauf i flyselskabet Fournais Aviation. Foto: Stine Bidstrup

Den tyske gipsmilliardær Alexander Knauf har købt sig ind i det danske flyselskab Fournais Aviation, hvis grundlægger og hovedaktionær er Saxo Bank-stifter Kim Fournais.

Det bekræfter Johannes Rovsing, adm. direktør i og medejer af Fournais Aviation.

»Selskabet drives med et erhvervsmæssigt formål. Da vi oplever stigende interesse for segmentet omkring privatflyvninger, især i denne tid hvor der ikke er så meget at flyve med som ellers, har vi valgt at udvide ejerkredsen med Alexander Knauf,« siger han.

Alexander Knauf er ny medejer af Fournais Aviation. Foto: Knauf Group

Nu ejer Alexander Knauf mellem 5 og 10 pct. af Fournais Aviation, der skræddersyr flyvninger specifikt til den enkelte kunde.

»Nu håber vi, at Fournais Aviation udvikler sig positivt grundet den interesse, der er for privatflyvning lige nu. Coronakrisen giver fornyede muligheder for, at vi kan komme ind på ruter, der traditionelt har været dækket af andre flyselskaber. Virksomheder på tværs af Europa kan have et øget behov for en service som vores,« siger Johannes Rovsing.

Faktisk mener han, at coronakrisen kan give helt nye flyvaner hos mange mennesker og i den sammenhæng medvind til privatflyvninger.

»Man kan diskutere, hvor mange der lige nu har lyst til at sætte sig ind i et fly med 150 andre mennesker efter at have gået gennem en fyldt lufthavn,« siger Johannes Rovsing.

Fournais Aviation har et fly med plads til 10 passagerer. Foto: Fournais Aviation

Fournais Aviation har siden sin stiftelse i 2010 kun haft underskud. Senest på en halv mio. kr. i 2018.

I den forbindelse blev flyet vurderet til at have en værdi på 14,7 mio. kr. Det var vurderet til 21,2 mio. kr. ved det første regnskab i 2011.

Fournais Aviation er i øvrigt ikke Kim Fournais’ eneste bekendtskab med privatfly.

Når han, den anden Saxo Bank-grundlægger Lars Seier Christensen og bankens øvrige ledelse skulle til vigtige møder rundt om i verden, foregik transporten i en årrække ofte i ét af bankens to privatfly.

De to fly, en Hawker 800XP og en Dassault Falcon 2000LX, blev købt for samlet 205 mio. kr. i 2007, så Saxo Banks ledelse kunne være uafhængig af flyselskabernes afgangstider og rutenet.

Men efter flere år med millionunderskud i selskabet Saxo Jet A/S, blev de to fly solgt for samlet 140 mio. kr. tilbage i 2014.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.