Erhverv

STG ændrer struktur: Afskediger 800 ansatte

Artiklens øverste billede
STG beskæftiger omkring 11.000 ansatte, og der siges altså farvel til knap 7 pct. af arbejdsstyrken. Foto: Gorm Branderup

Scandinavian Tobacco Group (STG) gør klar til at afskedige 800 medarbejdere som led i en omstrukturering oven på købet af Agio Cigars.

Det oplyser selskabet torsdag i en plan over integrationen af milliardopkøbet.

STG vil de næste 9-19 måneder lukke to hollandsk fabrikker og én i Den Dominikanske Republik, mens to andre opgraderes. Det skal optimere driftsstrukturen.

- Det er en investering i vores fremtid og adresserer behovet for fortsatte effektiviseringer for at forblive konkurrencedygtige og for at lykkes under vanskelige markedsforhold.

- Desværre nødvendiggør forandringerne også, at vi må skille os af med mange hårdtarbejdende og værdsatte kolleger. Jeg vil gerne takke hver enkelt af dem for deres indsats og dedikation gennem årene, siger topchef Niels Frederiksen.

STG beskæftiger omkring 11.000 ansatte, og der siges altså farvel til knap 7 pct. af arbejdsstyrken.

Integrationen af Agio Cigars ventes at give nettosynergier omkring 225 mio. kr.

Den ventes at forhøje STG's driftsmargin (EBITDA) før særlige poster med 2 pct.point, når den er fuldt gennemført ved udgangen af 2022.

Opkøbet af Agio Cigars, som blev gennemført i januar for knap 1,6 mia. kr., har givet anledning til en større ændring af organisationen hos STG.

For at høste synergier går selskabet til tre fra før fire kommercielle divisioner, hvilket vil gøre sig gældende i regnskabet for andet kvartal 20. maj.

For fremtiden vil de tre divisioner i STG være North America Branded & RoW, Europe Branded og North America Online & Retail.

- Forandringerne, som vi offentliggør i dag, er endnu et skridt i transformationen af Scandinavian Tobacco Group.

- De påvirker størstedelen af vores virksomhed, idet vi bygger en mere konkurrencedygtig og lønsom forretning med en stærk varemærkeportefølje, stærke markedspositioner og en solid forsyningskæde, siger Niels Frederiksen.

STG havde egentlig lovet et sæt nye forventningerne til 2020, når integrationsplanen for Agio Cigars blev offentliggjort, men markedet må vente lidt endnu.

I marts suspenderede STG sine forventninger på grund af den dårlige sigtbarhed efter coronavirusudbruddet, og den er stadig for dårlig til at opstille forventninger.

Selskabet oplyser, at virusudbruddet har ramt efterspørgslen efter selskabets produkter, ligesom fabrikker har været midlertidigt lukket.

- For at bevare vores forretnings solide finansielle position afbøder vi kontinuerligt effekten ved at reducere omkostninger.

- Et lavere forbrug og en uventet midlertidig nedlukning af vores fabrikker, som potentielt kan resultere i situationer med manglende forsyninger, udgør de største risici i forhold til vores finansielle resultater, fremgår det af torsdagens plan.

Specifikt for Agio Cigars, der i 2019 omsatte for 1023 mio. kr. med et EBITDA-resultat på 203 mio. kr., anføres det, at første kvartal var som ventet, mens udviklingen i april har været negativ.

Torsdag formiddag falder STG-aktien 0,1 pct. på børsen i København til 70,10 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.