Erhverv

Medie: Coronakrisen risikerer at koste Scandlines 700.000 sommerkunder

Scandlines-topchef Søren Poulsgaard Jensen efterlyser i Børsen klar besked fra regeringen om, hvad man kan forvente i ly af coronakrisen, der truer rederiets højsæson.

Artiklens øverste billede
Færgerederiet Scandlines har ligesom mange andre selskaber droppet 2020-forventningerne. Foto: Bernd Wüstneck/picture-alliance/dpa/AP Images.

Coronakrisen er hård ved Scandlines, der driver to færgeruter mellem Danmark og Tyskland.

Kort tid efter at statsminister Mette Frederiksen midt i marts lukkede Danmark ned, gik salget af færgebilletter til personbiler på overfarten Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock nærmest i stå.

Det var meldingen til Finans den 23. marts. Fem uger senere er situationen uforandret for Scandlines.

Det værste er dog ikke de manglende privatkunder, men den manglende vished for, hvad der er på vej, fortæller adm. direktør Søren Poulsgaard Jensen til Børsen.

»Jeg har stor forståelse for den indledende, resolutte ansvarstagning. Men jeg mangler i den grad forståelse for, at man overhovedet ikke vil sige, hvad man vil gøre hvornår fremadrettet og give os en planlægningshorisont,« siger Søren Poulsgaard Jensen.

Meldingen kommer på et tidspunkt, da Scandlines så småt kan øjne den normalt så hektiske feriesæson, hvor rederiets færger transporterer omkring 700.000 personbiler mellem Danmark og Tyskland.

Om det også kommer til at ske i 2020, har rederidirektøren i skrivende stund ikke noget bud på.

Scandlines-ledelsen kan til gengæld se tilbage på et 2019, der ifølge Børsen bød på et overskud efter skat på 115 mio. euro svarende til 858 mio. kr.

Resultatet afspejler et fald i forhold til 2018 på godt 7 pct., hvor nettooverskuddet landede på 124 mio. euro efter en omsætning på 477 mio. euro.

Rederiets færger sejler fortsat, og mens privatkunderne hurtigt forsvandt, er lastbiltrafikken fortsat.

»Vi har det samme antal lastbiler på vores to ruter, som vi havde, inden alt dette brød løs,« udtalte Anette Ustrup Svendsen, kommunikationschef i Scandline, til Finans ugen efter, at de danske grænser var blevet lukket.

I lyset af coronakrisen har Scandlines ligesom utallige andre selskabet droppet 2020-forventningerne.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.