Erhverv

Pandora-stifter har solgt aktier for milliardbeløb

Per Enevoldsens koncern havde i begyndelsen af 2019 værdipapirer for 1,5 mia. kr. Et år senere var der værdipapirer for 0 kr.

Artiklens øverste billede
Per Enevoldsen lagde for over 40 år siden grundstenen til det, der i dag er verdens største smykkeselskab, Pandora. PR-foto.

Pandora-stifteren Per Enevoldsen solgte i 2019 ud af sin store aktiebeholdning.

I pengetanken Algot Invest, som Per Enevoldsen ejer med sønnen Christian Enevoldsen, var der i begyndelsen af 2019 værdipapirer og kapitalandele for 1,5 mia. kr. Et år senere var den regnskabspost på 0 kr.

Det viser et nyt regnskab fra Algot Invest, der kom ud af året med et overskud efter skat på 70,2 mio. kr.

»Ledelsen ønsker at simplificere selskabsstrukturen og som et delelement af dette ønskes en nedbringelse af koncernens samlede balance. I overensstemmelse hermed er balancen i løbet af 2019 nedbragt,« står der i det nye regnskab.

Allerede for et år siden kunne Finans fortælle om den omlægning af aktiviteter, Per Enevoldsen og Algot Invest havde sat gang i. At koncernen så en mulighed for at komme ud af aktiemarkedet på en positiv måde, og derfor igangsatte en nedbringelse af aktiebeholdningen. Midlerne skulle i større grad bruges på udenlandske investeringer i stedet.

Per Enevoldsen lagde for over 40 år siden sammen med sin daværende kæreste og senere hustru, Winnie Liljeborg, grundstenen til det, der nu er kendt som smykkevirksomheden Pandora.

Kæresteparret overtog i 1979 en lille guldsmedbutik på Nørrebro i København, som to ældre damer ville af med.

Tre år senere blev en ny adresse i København fundet, og et engrosfirma blev oprettet. Firmaet importerede smykker fra Thailand og solgte dem til butikker rundt om i landet.

Flere og flere kunder kom til, og Pandora voksede sig til en international koncern. Efter flere tilnærmelser fra købssultne kapitalfonde besluttede familien i 2008 at sælge 60 pct. af livsværket for et milliardbeløb.

Siden har Winnie Liljeborg, Per Enevoldsen og parrets søn Christian Enevoldsen solgt gradvist ud af deres aktier i Pandora, der blev børsnoteret i 2010.

Winnie Liljeborg og Per Enevoldsen var gift i mere end 25 år, inden de blev skilt for år tilbage. Både Per Enevoldsen og Christian Enevoldsen er nu bosat i Thailand.

Winnie Liljeborg og Per Enevoldsen har stadig noget forretningsmæssigt med hinanden at gøre gennem selskabet North-East Family Office, som de sammen ejer. Fra dette selskab investerer de i ejendomme, iværksættere og meget andet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.