Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Uber i ny stor spareøvelse: Fyrer tusindvis af ansatte for anden gang på få uger

Køretjenesten Uber skærer voldsomt i bemandingen og lukker flere kontorer.

Corona rammer verden
For anden gang på få uger nedlægger Uber tusindvis af stillinger. Foto: Jason Alden/Bloomberg

For anden gang på få uger gennemfører køretjenesten Uber en stor sparerunde for at skære forretningen til.

Uber har annonceret, at yderligere 3.000 stillinger skal nedlægges, og dermed er en fjerdedel af arbejdsstyrken fjernet på få uger.

Tidligere i maj annoncerede køretjenesten, at 3.700 stillinger ville blive nedlagt.

Uber lukker også 40 kontorer og skærer ned på forretningsområder som for eksempel afdelingen med fokus på at udnytte kunstig intelligens.

Det rapporterer engelske BBC.

Besparelserne skal reducere omkostningerne med 7 mia. kr. og er ifølge topchefen nødvendige for at sikre fremtiden.

»Vi må etablere os som en selvbærende virksomhed, der ikke længere er afhængig af ny kapital eller investorer for fortsat at vokse, udvide og innovere,« skriver adm. direktør Dara Khosrowshahi i et brev til personalet, hvori hun erkender, at indgrebet er vidtgående.

Selv før udbruddet af coronavirus kæmpede Uber med store tab, men virksomhedens udfordringer er blot blevet større, efter at pandemien fik antallet af ture til at falde med 80 pct. i april.

BRANCHENYT
Læs også