Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

P-selskab skærer halvdelen af prisen: »Samfundet skal i gang hurtigst muligt«

Hårdtprøvede cafeer, restauranter og butikker har brug for en hjælpende hånd. Det får parkeringsselskabet Apcoa Parkering til at reagere.

Corona rammer verden
Axel Towers i midten af København er et af de steder, hvor parkeringsafgiften den kommende tid bliver sænket. Arkivfoto

Shoppeglade danskere og hungrende cafegæster kan se frem til at få flere penge med på shoppingturen, når de den kommende tid bevæger sig ud i samfundet efter to måneders nedlukning.

Parkeringsselskabet Apcoa Parkering har nemlig besluttet sig for at sænke p-afgifterne på udvalgte parkeringspladser over hele landet. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

»Coronakrisen har haft uoverskuelige økonomiske konsekvenser for rigtig mange butiksejere og restauratører, som blandt andet har tabt omsætning, er brændt inde med store varelagre og har været nødt til at afskedige medarbejdere. Nu, hvor regeringen har givet grønt lys for næste fase af genåbningen af det danske samfund, gælder det om at få hjulene i gang hurtigst muligt,« siger administrerende direktør i Apcoa Parkering i Danmark, Michael Christensen.

Derfor har selskabet besluttet sig for at skære 50 pct. af prisen på p-afgifter i bl.a. Odense, Aarhus og København.

»Vi håber, at vi med tilbuddet om billig parkering på en række af vores parkeringsanlæg blandt andet i landets tre største byer kan give vores bidrag til øget omsætning i butikkerne og flere gæster på restauranterne og caféerne,« siger han.

Parkeringsselskabet oplyser, at rabatten udløses ved at indtaste en kode i selskabets app. I første omgang gælder rabtten frem til den 15. juni.

BRANCHENYT
Læs også