Erhverv

Grønne græsfabrikker kan udløse et nyt dansk eksporteventyr

Danske landmænd begynder nu at bygge små decentrale fabrikker, som kan udvinde protein af græs. Teknologien kan løse en række af landbrugets største miljøproblemer og samtidig udvikle sig til en god forretning.

På Ausumgaard er landmand Kristian Lundgaard-Karlshøj nu klar til at starte produktionen på en fabrik, som skal udvinde protein fra græs, der er høstet på herregårdens marker. Den nye teknologi kan løse en række af landbrugets største miljøproblemer og samtidig udvikle sig til en god forretning.
Foto: Christian Lykking

Danske landmænd og ingeniører trykker nu på startknappen til en ny teknologi, som kan løse en række af landbrugets største miljøproblemer og samtidig udvikle sig til et dansk eksporteventyr.

Efter flere års forskning rulles en ny generation af grønne foderfabrikker i disse uger ud i landbruget. Fabrikkerne kan udvinde protein af græs og dermed erstatte den udskældte import af sojaprotein fra Sydamerika.

»Den nye teknologi er et gennembrud for vores erhverv. Teknologien åbner mulighed for, at vi kan tjene flere penge på at blive mere miljø- og klimavenlige. Samtidig kan vi eksportere de nye teknologier til resten af verden,« siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i landbrugets brancheforening, Landbrug & Fødevarer.

Håbet er, at det kan udvikle sig til et nyt vindmølleeventyr - også på eksportmarkederne.

Thomas Andersen, direktør for Engineering & Automation i R&D

På Aarhus Universitet har forskerne gennem flere år arbejdet på at udvikle den teknologi, som nu tages i kommerciel drift. Universitetets testanlæg har leveret resultater, som har overgået forskernes forventninger.

»Det koncentrat, vi udvinder på testanlægget, har i nogle tilfælde haft endnu højere proteinindhold end sojaskrå. Vi opnår typisk et proteinindhold på 50 pct., men er nogle gange nået helt op på 60 pct.,« fortæller Uffe Jørgensen, centerleder ved Institut for Agro-økologi, Aarhus Universitet.

Dansk landbrug importerer årligt 1,5 mio. tons sojaskrå, som anvendes i foderblandinger. Importen kritiseres for at medføre afskovning og stort pesticidforbrug i Sydamerika, hvor sojabønnerne dyrkes. Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at dansk landbrug i løbet af nogle år kan indstille importen og i stedet blive selvforsynende med proteiner udvundet af 500.000 hektar græs. Det forudsætter dog, at teknologien, græs-sorterne og høstteknikkerne optimeres.

»I begyndelsen anså mange det for at være et helt urealistisk projekt, som forudsatte, at vi nærmest tilplantede hele Danmark med græs. Vores resultater har dog været noget af en øjenåbner, og de 500.000 hektar skal ses i lyset af, at vi allerede i dag dyrker græs og majs på 480.000 hektar. Hvis det areal omlægges til nye højtydende græs-sorter, og vi samtidig får optimeret hele produktionen, er vi faktisk tæt at kunne blive selvforsynende med protein,« vurderer Uffe Jørgensen.

Det vil ikke alene give en miljøgevinst i Sydamerika. Den positive effekt i Danmark vil være mindst lige så stor.

»Udledningen af kvælstof er langt mindre fra græsmarker end fra marker med korn og majs. Tilmed er græs langt bedre til at binde drivhusgasser, og græs kan dyrkes stort set uden brug af pesticider. Det vil give en stor miljø- og klimagevinst, hvis en del af korn- og majsmarkerne i sårbare naturområder udskiftes med græs,« forklarer Uffe Jørgensen.

For at realisere visionerne skal der opføres omkring 200 decentrale anlæg, hvor græsset presses og saften centrifugeres, hvorefter proteinmassen skal tørres på centrale anlæg. Den landmandsejede grovvarekoncern Vestjysk Andel har allerede opført det første tørreanlæg og er medinvestor i et decentralt gårdanlæg, som skal forarbejde græs fra 1.200 hektar. Andre landmandsejede sværvægtere som DLG, Danish Agro og DLF kaster sig ligeledes ind i produktionen af græsprotein.

Ingeniørfirmaer som R&D er med til at udvikle teknologien og øjner et kæmpe eksportpotentiale.

»Håbet er, at det kan udvikle sig til et nyt vindmølleeventyr - også på eksportmarkederne. Det er derfor, vi har engageret os i det og efterhånden investeret rigtig mange penge i teknologien,« siger Thomas Andersen, direktør for Engineering & Automation i R&D.

BRANCHENYT
Læs også