Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ø-paradis markedsfører sig selv som corona-getaway for milliardærer

Fiji har taget utraditionelle metoder i brug for at åbne gradvist op for sin turistindustri ved bl.a. at lukke op for, at velhavende turister kan flyve til deres destination uden karantæne.

Corona rammer verden
Fiji vil markedsføre sig selv som paradis for milliardærer, Foto: Katrine Mejnecke, Jysk Rejsebureau

Efterhånden som turistindustrien verden over er begyndt at åbne op har Fiji taget usædvanlige metoder i brug for at tiltrække en bestemt gruppe turister – milliardærer, der vil flygte fra pandemien i paradis.

Det skriver CNN.

Ø-nationen, der er udgjort af 300 øer og ligger i det sydlige Stillehav, er stærkt afhængig af indtægter fra turister, som hvert år bidrager med omtrent 40 pct. af landets bruttonationalprodukt (BNP).

Fijis premierminister, Josaia ”Frank” Voreqe Bainimarama, fortalte i sidste uge landets parlament om sin vision for turistindustrien efter krisen. Her lød det, at man ønsker at genåbne gradvist for turister.

Efterfølgende har han været ude på Twitter med en åben invitation til de milliardærer rundt om i verden, som ønsker at besøge det tropiske land.

»Så, lad os sige, at du er en milliardær, der vil flyve dit eget jetfly, leje din egen ø og samtidig investere millioner af dollars i Fiji – hvis du har taget alle de nødvendige sundhedsforholdsregler og afholder alle nødvendige tilknyttede omkostninger, så har du måske fundet et sted, hvor du kan undslippe pandemien i paradis,« skrev Frank Bainimarama på Twitter.

Landets justitsminister bekræftede i sidste uge, at en gruppe personer med pengepungen i orden havde fået tilladelse til at rejse ind i Fiji, ifølge CNN.

Han udtalte, at der var tale om 30 personer fra »et meget kendt firma,« som snart ville ankomme til landet med privatfly og rejse videre til deres endelige destination, hvor de skulle bo i tre måneder, via vandfly.

Fiji har samtidig lukket op for, at turister, som ankommer med yacht, vil kunne gennemføre deres 14 dages karantæne ombord på båden, hvorefter de vil kunne rejse landet tyndt efter at have testet negativ for coronavirus.

Landet har ifølge WHO 18 bekræftede corona-tilfælde, men der er ikke registreret nogle dødsfald, og der har ikke været nye tilfælde siden april.

BRANCHENYT
Læs også