Erhverv

Populær tv-vært henter udbytte for over 18 mio. kr.

Den norske talkshowsvært Fredrik Skavlan, der er kendt for at stå bag et af Nordens største tv-shows, har satset knap en halv mio. kr. på aktier i læringsplatformen Kahoot.

Den norske talkshowvært Fredrik Skavland står bag et af Nordens største tv-shows, der hver fredag samler omkring 3 mio. seere i Norge og Sverige. Showet hedder "Skavlan" og har haft besøg af flere kendte personer. Heriblandt sangerinden Adele, Bill Gates og Bill Clinton. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Den 53-årige talkshowstjerne Fredrik Skavlan, der står bag et af Nordens største og længstvarnede talkshows ”Skavlan”, har haft sig et særdeles indbringende år.

Forrige år købte den norske tv-vært aktier for omkring en halv mio. norske kr. i den spilbaserede læringsplatform Kahoot, og det har nu vist sig at bære frugt.

Ifølge Dagens Næringsliv har aktierne nemlig haft en fremgang på næsten 50 ppct. og derved nået en værdi på 780.000 norske kr. Det er medvirkende til, at Fredrik Skavlan forrige år kunne hente et udbytte på over 18 mio. norske kr. i sit private selskab.

»Kursfremgangen i år er kun glædelig, selv om investering er beskeden,« siger bestyrelsesformand i Skavlans selskab, Ole Johan Prytz, til Dagens Næringsliv.

Ifølge formanden er Kahoot et »ekstremt spændende« firma, og fordi Skavlan over flere år har akkumuleret overskud, var der i 2019 ifølge formanden plads til hente et millionstort udbytte.

Udover Kahoot-aktierne viser Skalvans regnskab også, at den norske tv-vært forrige år tog tillægsudbytte på 17,5 mio. norske kr., hvilket samlet resulterer i et udbytte på over 18 mio. norske kr.

Kahoot er et norsk selskab, der blev grundlagt i 2012 af Johan Brand, Jamie Brooker og Morten Versbik i samarbejde med et norsk universitet.

Selskabet er børsnoteret på Merkur Market og er en spilbaseret læringsplatform, der bl.a. bruges af skoler, universiter og andre uddannelsesinstitutioner.

Fredrik Skavlands talkshow samler hver fredag omkring 3 mio. seere i Norge og Sverige og har haft besøg af flere kendte personer. Heriblandt sangerinden Adele, Bill Gates og Bill Clinton.

Læs også
Top job