Erhverv

Medie: EU vil vil granske Google-opkøb

It-mastodonten Googles milliardopkøb af Fitbit er kommer i EU's søgelys, skriver Reuters.

Foto: Bloomberg photo by Krisztian Bocsi

EU’s konkurrencemyndigheder vil angiveligt sætte Googles opkøb af virksomheden Fitbit under lup. Det skriver Reuters, som har talt med flere anonyme kilder.

Google hev i 2019 2,1 mia. dollars - svarende til omkring 14 mia. kroner med daværende dollarkurs - op ad pengepungen for at købe Fitbit. Virksomheden producerer bl.a. smartwatches og fitnessarmbånd.

EU-Kommissionen vil ifølge Reuters offentliggøre igangsættelsen af den dybdegående undersøgelse tirsdag. Det er ifølge mediet forventet, at myndighederne vil sætte en fire måneder lang undersøgelse i gang. Formålet med granskningen er at finde ud af i hvor høj grad Google har brugt sundhedsoplysninger fra Fitbit.

Bekymringen omkring Googles opkøb handler sundhedsdata fra Fitbit-brugerne og Googles reklamer.

I et forsøg på at komme bekymringerne i forkøbet tilbød Google tidligere på måneden ikke at bruge Fitbit-oplysningerne til at målrette reklamer. Når myndighederne alligevel vil sætte en undersøgelse i gang, var det træk fra Google sandsynligvis ikke tilstrækkeligt, skriver Reuters.

EU-Kommusionen har ingen kommentarer til sagen.

Google understreger, at opkøbet ikke handler om data, men om udstyr.

»Vi tror, at kombinationen af Googles og Fitbits hardware-kundskaber vil øge konkurrencen i sektoren. Det vil komme forbrugerne til gavn og gøre den næste generation af udstyr bedre og billigere,« siger en talsperson fra Google til Reuters.

Med opkøbet af Fitbit konkurrerer Google mod bl.a. Apple, Samsung og Huawei på markedet for fitness-tracking og smartwatches.

BRANCHENYT
Læs også