Erhverv

Samlerbiler opnår gigantsummer på onlineauktioner

Køberne er villige til at give enorme summer for bilerne, selvom de grundet coronavirussen ikke har mulighed for at bese dem.

Artiklens øverste billede
En Ferrari 275 GTB satte i sidste uge rekord for dyreste pris på en bil solgt på onlineauktion. Foto: Arkiv.

Salget af de helt extravagante samlerbiler har gennem de seneste år taget et hop i den ret så dyre retning, og under coronakrisen er der blevet sat prisrekord for den dyreste bil, der nogensinde er blevet solgt på en onlineauktion.

En Ferrari 275 GTB i farven ”white sand beach”, blev den 7. august således auktioneret væk af auktionshuset Gooding & Co. for den nette sum af 3,08 mio. dollar. Bilen, der er ét ud af blot 40 eksemplarer, satte med prisen på de næsten 24 mio. danske kroner rekord for den dyreste onlinesolgte bil nogensinde.

Det skriver Bloomberg.

Allerede i denne uge er der mulighed for, at den nye rekord for onlinepris på en bil kan blive slået, når en Ferrari 550 GT1 Prodrive racerbil bliver sat til salg af RM Sotheby. Ifølge CNBC forventes denne Ferrari, der kun er produceret i 12 eksemplarer, at ramme en salgspris på mellem 3,9 og 4,9 mio dollar - altså et sted mellem 24,5 og 30,8 mio. danske kroner.

»Antallet af solgte biler denne sommer har måske været lidt nede, men priserne fejler bestemt ikke noget,« siger direktør for RM Sotheby’s, Kenneth Ahn, til CNBC.

Ifølge CNBC har salget af samlerbiler nået en samlet pris på 711 mio. dollar hidtil i år, og det er blot 8 pct. lavere end i hele 2019. Efterspørgslen på vintagebiler - og i særdeleshed Ferrarier - har altså været stabil gennem coronakrisen, hvor købere har været villige til at give store summer for biler, de ikke selv har haft mulighed for at bese, skriver mediet.

De store auktionshuse blev tvunget til at ændre auktionerne fra fyssiske til online på grund af coronaens indtog i starten af året, men tidens prisrekorder viser, at det ikke er det store problem for mange købere. Ifølge CNBC har onlineformen sågar trukket nye segmenter af købere til i form af et mere ungt publikum

Markedet for samlerbiler har generelt været varmt gennem de seneste år, og faktisk har det også vist sig som en god investeringsform. I de sidste 10 år er det toneangivende indeks for klassiske biler Hagi Top steget med mere end 300 pct. Det er mere end store aktieindex som det tyske DAX eller det amerikanske Dow Jones.

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet er ikke overasket over, at der ses gode takter i markedet for de eksklusive biler. Han sammenligner det med markedet for vintageure og vintagevin.

»Fordelen ved disse former for markeder er, at udbuddet er helt uelastisk. Det kommer altså ikke flere til, uanset om efterspørgslen skulle stige. Hvis der så pludselig er 28, som vil have den ene vare, der findes på markedet, så bliver den dyr,« siger Per Hansen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.