Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

USA trækker truslen om yderligere straftold mod EU tilbage

En trussel om en yderligere staftold på europæiske varer er blevet trukket tilbage af USA. Men handelskrigen fortsætter.

Trumps handelskrig
Det var netop denne model, Airbus A380, som er skyld i handelskrigen mellem EU og USA. EU har givet Airbus ulovlig støtte til at udvikle denne model, samt A350'eren. (AP Photo/Aziz Shah, file)

For halvanden måned siden truede USA med at forhøje straftolden på varer fra EU fra 51 mia. kr årligt til 70,5 mia årligt. Den trussel holder USA nu igen med, og maner dermed til ro i den verserende handelskrig mellem de to parter.

Det skriver BBC.

USA indførte i oktober sidste år en straftold på europæiske varer på for 51 mia. kr. årligt. Det gjorde de, efter at WTO bekendtgjorde, at EU har givet den europæiske flyproducent Airbus ulovlig statsstøtte. Dette har ifølge WTO skævvredet konkurrencen mellem netop Airbus og den amerikanske flyproducent Boing.

USA pålagde EU en straftold på 25 pct. på en lang række varer, herunder striktrøjer, whisky og ost. Derudover blev der pålagt en told på fly på 10 pct. Den blev senere hævet til 15 pct.

Siden har EU anlagt en sag mod USA og anklaget dem for præcis det samme, nemlig at give flyproducenten Boing ulovlig støtte. Samtidig har EU hos WTO ansøgt om at påføre straftold på varer fra USA som gengæld. Dette skal handelsorganisationen nu tage stilling til, og i givet fald hvor meget EU kan påføre USA i straftold på importerede varer. Hvis EU får medhold fra WTO, så kan denne told allerede indføres i år.

Airbus var selv på banen i sidste måned og udsendte en pressemeddele, hvori de proklamerede, at de kontrakter med EU, der er hele grundlaget for USA’s straftold, er blevet tilrettet, så de overholder WTO’s retningslinjer.

Dette har dog ikke fået USA til at fjerne straftolden helt, og handelskrigen ser dermed ud til at fortsætte.


BRANCHENYT
Læs også