Fortsæt til indhold

Novo Nordisk indgår milliardaftale med tysk kollega

Erhverv
/ritzau/FINANS

Medicinalselskabet Novo Nordisk har indgået en milliardaftale med tyske Evotec, der giver det danske medicinalselskab adgang til patientdata og en teknologiplatform til udvikling af lægemidler.

Det fremgår af en pressemeddelelse, skriver dagbladet Børsen.

Novo Nordisks aftale skal hjælpe selskabet med at ramme flere patienter og brede forretningen ud, så man ikke er så afhængig af væksten på diabetesmarkedet.

Aftalen med Evotec giver adgang til data om patienter med kronisk nyresygdom. Dertil får Novo Nordisk også adgang til en teknologiplatform til udvikling af lægemidler på området.

Hvert projekt ventes at koste over 150 mio. euro - svarende til 1,2 mia. kr. - i forudbetaling foruden eventuelle royaltybetalinger for projekter, der ender med markedsførte produkter.

- [Samarbejdet] giver os en unik mulighed for at finde nye behandlinger til glæde for folk, der lever med kronisk nyresygdom, siger Marcus Schindler, der er global forskningsdirektør i Novo Nordisk, ifølge Børsen.

Novo Nordisk Holding, der er Novo Nordisk Fondens investeringsselskab, købte i 2017 aktier i Evotec for godt 1 mia. kr. Siden er det tyske selskab steget med omkring 80 pct.

Artiklens emner
Novo Nordisk