Erhverv

Fredag genåbnede nattelivet på halvt blus: Politiet med »stor ros« til restauranter og barer

Københavns Politi var »rigtig godt tilfreds« med restauranter og barers håndtering af de nye, udvidede retningslinjer og regler for nattelivet.

Artiklens øverste billede
De nye retningslinjer betyder, at barer og restauranter ikke må tage i mod nye gæster efter klokken 23. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Fredag aften og natten til lørdag kom regeringens nye, udvidede retningslinjer – og åbningstider – for barer og værtshuse for første gang på prøve, siden de onsdag trådte i kraft som en del af genåbningens fase 4.

Konkret betød det, at barer, beværtninger og restauranter, måtte udvide deres åbningstid fra at skulle lukke ved midnat til klokken 02 – under forudsætning af at de ikke måtte tage i mod nye gæster efter klokken 23.

Hos Københavns Politi, en af landets travleste politikredse, når det kommer til nattelivet, oplyser vagtchef Jesper Frandsen, at man er »rigtig godt tilfreds med, hvordan natten forløb«, og at der skal lyde en »stor ros til restauranterne og værtshusene.«

»Vi oplevede en stor grad af ansvarlighed fra restaurant- og værtshusejerne i forhold til deres håndtering af de nye regler. Vi har haft meget fokus på, at de steder, der holdt åbent til klokken 02, ikke måtte lukke nye gæster ind efter 23. Det har vi ført tilsyn med, og har ikke konstateret, at der har været problemer med at overholde det nogen steder,« lyder konklusionen fra vagtchefen.

Samme melding lyder desuden fra Fyns Politi samt Nordjyllands Politi, hvor der i de to store byer, Odense og Aalborg, ikke har været hændelser, der relaterer sig til de nye retningslinjer.

I hovedstaden kom betjente dog ifølge Jesper Frandsen med et enkelt påbud til et værtshus i nattens løb.

»Der var ikke for mange mennesker forsamlet, men de, der var der, stod overvejende op og dansede. Den form for adfærd, vurderede vi, ikke var hensigtsmæssig i forhold til smittespredning. Efter dialog med stedet blev forholdene hurtigt bragt i orden.«

Han anerkender, at det kan være »enormt svært« for betjentene at kontrollere, om barerne tager imod nye gæster efter 23 eller ej.

»Vi kan af ressourcemæssige årsager jo ikke føre tilsyn alle steder, men gør det, hvor vi kan. Dermed er der lagt et rigtigt stort ansvar over på ejerne,« siger han og uddyber om politiets konkrete kontrolværktøjer:

»Vi har to måder, at kontrollere det; ved at vi modtager konkrete anmeldelser eller ved at være til stede selv og eksempelvis observere en kø foran en bar, hvor vi åbenlyst kan konstatere, at der bliver lukket nye gæster ind.«

Ifølge vagtchefen har man ikke uddelt bøder til beværtninger i nattens løb. En enkelt privatperson blev dog sigtet i forbindelse med, at vedkommende ikke fulgte politiets anvisninger, da mange mennesker var forsamlet i Nørrebroparken.

Sommeren over har anmeldelser om såkaldt musik til ulempe – primært unge, der spiller for højt musik ud i natten – omtrent hver weekend slået ny rekord i politikredse landet over.

Især i København har problemet været udbredt, og antallet af anmeldelser fra utilfredse og søvnløse borgere har flere sommernætter oversteget 100.

Men ifølge vagtchefen har man i nat »oplevet et markant fald« i anmeldelser om musik til ulempe. Hvorvidt det var det køligere sommervejr, eller fordi festglade københavnere med de nye regler har fået et sted at holde fest indtil i hvertfald klokken 02, tør Jesper Frandsen dog ikke gætte på.

»Jeg vil ikke drage en direkte parallel mellem, at fordi barerne har åbent til klokken 02, er folk holdt op med at spille musik udenfor. Det ville være for vovet, « siger han og understreger at man også i nat »modtog relativt mange anmeldelser.«

To byer, Silkeborg og Aarhus, har dog været undtaget de nye, udvidede åbningstider. Det sker efter, at begge byer i august har set en stigning i smittetilfælde.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.