Erhverv

Elbiler bliver ny stor satsning hos Porsche

Den tyske bilfabrikant, der er ejet af Volkswagen, lancerede sidste år den elektriske Taycan-model. Foto: PR/Porsche

Porsche lægger sig ud med Tesla og har nu store planer om at udkomme med nye elbiler.

Det skriver Financial Times.

Den tyske bilfabrikant, der er ejet af Volkswagen, lancerede sidste år den elektriske Taycan-model. Bilen er designet til at lægge sig ud med Teslas Model S.

Nu skruer Porsche op for lanceringen af nye elbiler til trods for en coronapandemi, der allerede har taget en femtedel af salgsindtjeningen.

- Vi har ikke planer om at udskyde noget (i USA, red.), og det gælder også i andre lande, siger Oliver Blume, der er administrerende direktør i Porsche, til Financial Times.

Han tilføjer dog, at planerne forudsætter, at der ikke kommer en andenbølge af coronavirusset.

I USA har Porsche tabt 20 pct. af salgsindtjeningen i årets første halvår. I Europa faldt salgene med 18 pct. i samme periode.

Til gengæld steg salget i juli med næsten 18 pct. globalt i forhold til samme periode sidste år, hvilket blandt andet blev hjulpet godt på vej af Taycan- og Cayenne-modellerne.

BRANCHENYT
Læs også