Erhverv

Næsten tom pipeline og intet momentum – investorerne flygter fra Lundbeck

Medicinalselskabet Lundbeck leverer stærke finansielle præstationer, men investorerne har kvitteret med at holde brandudsalg. Investorerne vil have pipeline og momentum, og Lundbeck har for tiden ingen af delene, lyder forklaringen.

Medicinalselskabet Lundbeck kæmper for tiden en hård kamp med at overbevise investorerne om fremtidsperspektiverne. Illustration: Anders Thykier

Medicinalselskabet Lundbeck kæmper en hård kamp for at vinde investorernes gunst.

Aktiekursen er de seneste to år faldet med mere end 40 pct., og det på trods af en ellers ganske velindtjenende forretning.

»Man kan undre sig over, at Lundbeck har så lidt momentum, når den underliggende forretning egentlig klarer sig fint. Man mangler noget positivt at se frem til, og derfor er de seneste dårlige nyheder blevet selvforstærkende,« siger Jannick Lindegaard Denholt, analytiker i ABG Sundal Collier.

Hos SEB var aktieanalysechef Carsten Lønborg Madsen for nylig ude med et notat til kunderne, der ganske enkelt bar overskriften ”Uinteressant i lang tid”.

Det førte i samme ombæring til, at der blev barberet omkring 15 pct. af kursmålet.

»Vores lavere kursmål er en konsekvens af, at Lundbeck ikke længere har nogle nye aktiver i fase 2 eller fase 3, og vores tidligere estimat om den langsigtede vækst i omsætningen er nu ikke længere realistisk,« fremgår det bl.a. af notatet.

Folk køber pipeline og momentum i dagens aktiemarked. Lundbeck har i øjeblikket ingen af delene.

Michael Novod, analytiker, Nordea

I Lundbeck ønsker finansdirektør Anders Götzsche ikke at kommentere den store kursmæssige nedtur.

»Kursen er, som kursen er. Det må investorerne vurdere,« siger han.

Til gengæld vil han gerne komme med sit bud på, hvad der skal vende skuden.

»Vi har tænkt os at blive ved med at arbejde hårdt for at løfte omsætningen og indtjeningen, og så er vi overbeviste om, at det på længere sigt også vil blive belønnet af investorerne,« siger Anders Götzsche.

De forskellige faser i lægemiddeludvikling
  • Kliniske studier/forsøg er betegnelsen, man bruger, når lægemiddelkandidater testes i mennesker. Før det er der altid udført laboratorie- og ikke-kliniske forsøg. I den proces ser Lægemiddelstyrelsens læger, toksikologer etc. på alt fra effekt til sikkerhed og fremstilling.
  • Når et lægemiddel testes i mennesker for første gang, kaldes det et fase 1-studie. Her kan der være tale om et FIH-studie (first in human) med raske forsøgspersoner.
  • Er der f.eks. tale om et kræftmiddel, f.eks. en decideret cellegift, der kan have alvorlige bivirkninger, vil det første studie i mennesker foregå på allerede syge personer, som derfor potentielt vil kunne drage fordel af midlets effekt.
  • Er data positive i fase 1, går man videre til fase 2, hvor der i runde tal typisk vil være ca. 10 gange så mange forsøgspersoner som i fase 1. Typisk op til et par hundrede. Det er også i fase 2, at man forsøger at finde frem til den optimale dosis.
  • Den afgørende fase er fase 3, der er det sidste studie, inden et lægemiddel typisk kommer på markedet. Her ses der op til en del tusinde patienter, og derfor er de studier helt afgørende. Både fordi data danner baggrund for en eventuel godkendelse, og fordi de er ekstremt dyre.
Kilde: Lægemiddelstyrelsen og Finans

Nedsmeltningen er særligt kommet som følge af flere lægemiddelkandidater, der er floppet fælt. Alene siden foråret 2020 er tre større fremtidshåb kørt galt.

Værst var det med lægemiddelkandidaten foliglurax til behandling af Parkinsons, der viste skuffende data og kostede en nedskrivning på 700 mio. kr. Også en lægemiddelkandidat mod Tourettes og en mod skizofreni skuffede.

Det skaber bekymring i investorkredse.

En storinvestor understreger f.eks., at Lundbeck netop er et eksempel på, hvor svært hele området for hjernesygdomme er. Selvom det faktum er bøjet i neon, er det bare ifølge investorens øjne ikke godt, når man ser på, hvor få af Lundbecks egne produkter der er kommet på markedet.

Det betyder også, at man bliver efterladt med en fornemmelse af, at der ikke er styr på tingene på langt sigt, lyder meldingen.

Michael Novod, medicinalanalytiker i Nordea, mener, at Lundbecks finansielle profil egentlig er meget stærk. Lundbeck har senest i forbindelse med halvårsregnskabet både opjusteret bundlinjen kraftigt og formået at absorbere en negativ valutaeffekt på ca. 200 mio. kr. på toplinjen.

De kommende år ser sådan set også fine ud, selvom patentudløbet på Northera særligt i 2021 vil ramme Lundbeck.

»Aktien er efter vores overbevisning p.t. svag, fordi selskabet har haft en række fejlslagne pipeline-projekter, og fordi der sås tvivl om lanceringen af Vyepti,« påpeger han.

Ifølge Michael Novod er det alt for tidligt overhovedet at spekulere over, om der har været tale om en skuffende lancering af Vyepti til behandling af migræne. Det er det, fordi lægemidlet kun har været på markedet i ganske kort tid, og ikke mindst fordi det blev lanceret under den værste pandemi i 100 år.

Først fra den 1. oktober kommer den såkaldte J-kode på plads for Vyepti i USA.

Den kode bruges, når lægerne skal have betaling for denne type lægemidler fra forsikringen, og det er ofte afgørende for anvendelsen. Dog har Lundbeck allerede nu uhindret adgang til mere end 130 millioner liv i USA.

Michael Novod forventer, at der de kommende tre til seks måneder vil komme langt mere gang i lanceringen, hvilket så bør afspejle sig i aktiekursen. Den er særligt hæmmet af, at Lundbeck de seneste år ikke har haft de store forsknings- og udviklingsmæssige fremskridt.

»Ser man alene på værdiansættelsen, er Lundbeck-aktien priset alt for lavt, men folk køber pipeline og momentum i dagens aktiemarked. Lundbeck har i øjeblikket ingen af delene, hvilket dog kan vende med en acceleration i Vyepti-salget,« lyder det fra Michael Novod.

Kursen er, som kursen er. Det må investorerne vurdere.

Anders Götzsche, finansdirektør, Lundbeck

Anders Götzsche anerkender, at den seneste tid har budt på flere negative overraskelser for investorerne.

»Vi har haft et par fejlskud i vores pipeline, men vi har stadig nogle ret interessante projekter,« siger han.

Det drejer sig ifølge Lundbeck-direktøren særligt om stoffet brexpiprazoles effekt på agitation, altså vredesudbrud, hos patienter med Alzheimers. Det er et middel, der allerede i dag markedsføres som behandling af skizofreni under navnet Rexulti.

Samme stof undersøges som mulig behandling af PTSD, ligesom skizofrenimidlet Abilify Maintena undersøges som en to måneders injektion.

Fælles for projekterne er, at det drejer sig om aktiver, som Lundbeck allerede har på markedet inden for andre indikationer.

Indtil der kommer nye skud på mål, handler meget om at få gang i salget af Vyepti, der fortsat står til at blive en blockbuster, altså et lægemiddel, der kan sælge for mere end 1 mia. dollars om året, når det sælger bedst.

I forbindelse med halvårsregnskabet måtte Lundbeck og omverdenen dog konstatere, at salget bare var krøbet op på 14 mio. kr., men lanceringen blev også mere eller mindre totalt torpederet af den globale corona-pandemi.

Når man ser på, hvilke bets investorer tager på nogle selskaber alene baseret på tro og håb om fremtiden, kan det godt undre, at de tilsyneladende ikke tør med Lundbeck.

Jannick Lindegaard Denholt, analytiker, ABG Sundal Collier

Det betyder imidlertid også, at 2021 vil byde på masser af omkostninger i forbindelse med lanceringen, og kombineret med patentudløbet på Northera i begyndelsen af 2020 ser særligt næste år svært ud.

Northera bidrog i 2019 med et salg på 2,3 mia. kr., og i årets første seks måneder af 2020 har salget ligget på 1,2 mia. kr.

Forudsætter man et fald på f.eks. 60 pct. over det første år, vil det betyde et hug i Lundbecks omsætning i 2021 på i underkanten af 1,5 mia. kr. – eller ikke langt fra 10 pct. af den samlede forventede omsætning i hele 2020.

Alt lagt sammen er der dog fortsat en vis undren at spore over den store kursmæssige nedtur, Lundbeck på det seneste har gennemgået.

»Når man ser på, hvilke bets investorer tager på nogle selskaber alene baseret på tro og håb om fremtiden, kan det godt undre, at de tilsyneladende ikke tør med Lundbeck,« siger Jannick Lindegaard Denholt, ABG Sundal Collier.

BRANCHENYT
Læs også