Erhverv

Uventet prishop fra energigigant får erhvervslivet til at se rødt

Den grønne omstilling er med til, at Energinet endnu engang hæver en såkaldt nettarif. Næste år betyder det en rekordstor regning til landets virksomheder i niveauet 2,2 mia. kr.

Artiklens øverste billede
Den grønne omstilling betyder stigende udgifter for statsejede Energinet. Regningen lander via en særlig nettarif på elregningen hos først og fremmest virksomhederne, der står for størstedelen af elforbruget. Foto: Jens Dresling.

Utilfredsheden er stor i erhvervskredse, efter at Energinet har varslet en markant prisstigning til landets virksomheder.

Trods tidligere meldinger om en »uændret eller svagt faldende« nettarif i perioden 2021-2023, stiger nettariffen, som alle elkunder betaler over elregningen til driften af det statsejede energiselskab, næste år med op mod 16 pct.

I forvejen er nettariffen i 2020 på rekordhøje 9,7 øre for hver forbrugt kilowatt-time, og nu rammer så endnu et prishop.

»Det er stærkt problematisk, at vi nu to år i træk bliver ramt af en stor stigning i nettariffen,« siger Jens Astrup Madsen, energichef i Landbrug & Fødevarer.

Han er forbavset over stigningen, som betyder, at virksomhedernes årlige betaling på to år stiger op mod 700 mio. kr.

Den galopperende nettarif rammer især energitunge virksomheder samlet i Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE) hårdt.

»Det er en ekstraregning, der rammer lige ned på bundlinjen, og som virksomhederne ingen mulighed har for at imødegå eller reducere,« siger Anders Houmøller, sekretariatschef i FSE.

Han peger på, at for nogle FSE-medlemmer vil stigningen betyde en årlig ekstraudgift på mere end en mio. kr.

Det er stærkt problematisk, at vi nu to år i træk bliver ramt af en stor stigning i nettariffen.

Jens Astrup Madsen, energichef i Landbrug & Fødevarer

Energinet forklarer bl.a. den stigende nettarif med den grønne omstilling af elsystemet.

»Jeg har indtryk af, at virksomhederne har en forståelse for, at omkostningerne stiger, når man flytter produktionen af strøm væk fra kraftværker i byerne og ud på havet til offshore-vindmølleparker,« siger Søren Dupont Kristensen, adm. direktør i Energinet Elsystemansvar.

DI efterlyser imidlertid en mere »effektiv regulering« af Energinet, der i perioden 2020-2023 vil investere 20,5 mia. kr. i nye elprojekter affødt af bl.a. den grønne omstilling.

»Noget af prisstigningen følger af udgiften til den grønne omstilling, men det ændrer ikke på, at der er tale om en betydelig omkostningsstigning for virksomhederne,« siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

Energinet står næste år til at få op mod 3,6 mia. kr. i kassen fra nettariffen. Heraf ventes erhvervslivet at betale 2,2 mia. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.