Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Norge vil forlænge lånegaranti til luftfartsselskaber

Corona rammer verden
3 mia. norske kr. var målrettet Norwegian, 1,5 mia. norske kr. var målrettet SAS, og 1,5 mia. kr. var målrettet Widerøe og de øvrige selskaber, men indtil nu har altså kun Norwegian og Airwing benyttet sig af ordningen, som derfor nu tilpasses. Foto: Finn Frandsen

Den norske regering foreslår at forlænge sit lånegarantiprogram for luftfartsselskaber indtil udgangen af året.

Samtidig skal programmet justeres, så flere selskaber kan gøre brug af det. Indtil nu har lavprisselskabet Norwegian og privat- og erhvervsselskabet Airwing benyttet sig af ordningen.

- Situationen for luftfarten i dag er mere langvarig og alvorlig end forventet, da ordningen oprindeligt blev vedtaget i marts. Regeringen vil bidrage til, at norsk luftfart opretholdes gennem en økonomisk utroligt krævende periode, siger Norges erhvervsminister, Iselin Nybø, i en pressemeddelelse fra søndag.

Ordningen blev oprindeligt indført den 19. marts, hvor den norske regering lavede en lånegarantiordning på 6 mia. norske kr. målrettet luftfartsselskaber med norsk driftstilladelse, skriver det norske nyhedsbureau TDN Direkt.

3 mia. norske kr. var målrettet Norwegian, 1,5 mia. norske kr. var målrettet SAS, og 1,5 mia. kr. var målrettet Widerøe og de øvrige selskaber, men indtil nu har altså kun Norwegian og Airwing benyttet sig af ordningen, som derfor nu tilpasses.

- Fly er en helt central del af transporttilbuddet i et langstrakt land som Norge, og vi ønsker også at have en norsk luftfartsbranche efter corona. Garantiordningen skal bidrage til, at luftfartsselskaberne kan få adgang til finansiering i markedet, siger Norges transportminister, Knut Aril Hareide, i meddelelsen.

Den ændrede ordning skal dog først godkendes af samhandelsorganisationen EFTA's overvågningsmyndighed, ESA, fremgår det.

BRANCHENYT
Læs også