Erhverv

Topvirksomheder sætter leverandører under pres med nye, ambitiøse klimamål

Store virksomheder skærper nu krav til deres leverandører i bestræbelserne på at indfri nye ambitiøse klimamål, og dermed trækker de store virksomheder de mindre med ind i en grøn omstilling, påpeger topchefer og eksperter. Grundfos-topchef Mads Nipper appellerer til samarbejde og til at dele regningen.

»Tidens ånd arbejder for os, for mange vil gerne selv og siger, det er en god lejlighed til at få større transparens på området,« siger adm. direktør Mads Nipper om de øgede krav, som Grundfos har stillet til sine leverandører. Foto: Gregers Tycho.

En lang række store virksomheders ambitøse planer for den grønne omstilling lægger i stigende grad pres på underleverandørerne. Og de kan lige så godt vænne sig til tanken, lyder meldingen fra landets største erhvervsorganisation, DI.

»Det er den vej, det går. Der er en række store virksomheder både i Danmark og i udlandet, der i højere grad stiller krav til sig selv og til deres leverandører,« siger DI’s klimapolitiske chef, Anne Højer Simonsen.

Seneste eksempel på udviklingen kommer fra Novo Nordisk, der netop har meldt klart ud til koncernens 60.000 leverandører: Senest i 2030 skal alle leverancer til Novo Nordisk være baseret på 100 pct. grøn strøm, ellers vil det danske medicinalselskab kigge sig om efter nogle andre leverandører.

»Det handler om at stemple ind og være med til at understøtte en efterspørgsel, som så er med til at skabe et udbud. Vi vil gerne være en katalysator for, at denne udvikling kommer i gang,« siger adm. direktør i Novo Nordisk Lars Fruergaard Jørgensen.

Jasper Steinhausen er ledelsesrådgiver med speciale i miljø og klima-spørgsmål, og han peger på, at det rent faktisk gør en væsentlig forskel for det samlede klimaaftryk at stille krav til leverandørerne.

»For rigtig mange virksomheder ligger størstedelen af deres CO2-udledning - ofte op imod to tredjedele - i værdikæden og ikke hos virksomheden selv,« siger han.

Derfor er det ifølge Steinhausen et naturligt første skridt for virksomhedslederne at stille krav til leverandørerne.

»Hvis man som stor virksomhed siger, man vil gøre noget inden for klimaet, så er det nemme greb i værktøjskassen at bede andre om at løse deres opgave. Det er ikke for at sige, de ikke gør noget selv, men det er en nem måde at skabe action på,« siger han.

Flere af landets største virksomheder har den seneste tid lanceret ambitiøse klimaplaner, og fælles for dem alle er, at en del af planen omfatter leverandørerne.

Foruden Novo Nordisk har blandt andre Velux, Mærsk, Vestas, Danfoss og Grundfos på den ene eller anden måde stillet nye krav til deres leverandører, og ifølge Mads Nipper, adm. direktør i Grundfos, er det ikke noget nyt at stille krav til leverandørerne, men hidtil har det primært omfattet områder som for eksempel menneskerettigheder, og altså ikke spørgsmål vedrørende miljø og grøn omstilling.

Hos Grundfos er arbejdet med leverandørerne startet hos de største, hvor den danske industrivirksomhed i første omgang stiller krav om øget transparens, og ifølge Nipper er velviljen hos leverandørerne stor.

»Tidens ånd arbejder for os, for mange vil gerne selv og siger, det er en god lejlighed til at få større transparens på området,« siger Mads Nipper.

I de 13 klimapartnerskaber, som regeringen har etableret med dansk erhvervsliv for at sætte gang i den grønne omstilling, har man arbejdet systematisk med virksomhedernes udledning fra egne anlæg, udledning fra virksomhedens forbrug af el, fjernvarme m.m. og udledningen fra indkøb af varer, tjenesteydelser og materialer – det vil sige fra virksomhedermes leverandører.

Derfor er det ifølge Anne Højer Simonsen fra DI en velkendt tankegang for virksomhedsledere at omfatte leverandørerne i virksomhedernes klimaplan.

»Det giver mening på den måde, at man skaber en mulighed for, at underleverandørerne kan blive honoreret for, at de er grønne på den ene eller anden måde. På den måde kan det være et konkurrenceparameter,« siger hun og tilføjer, at det for nogles vedkommende kræver en omlægning af forretningen.

Men selvom det tilsyneladende giver åbenlys mening at stille klimakrav til leverandører, så koster det - alt andet lige - at omlægge sin forretning til de nye krav. Hvad gør man, når DSV og SAS i transportsektoren får større omkostninger til alternative teknologier? Ifølge Mads Nipper bør virksomhederne være villige til i et vist omfang at dele regningen med hinanden.

»Der må man indgå en dialog imellem brancher, hvor man eksempelvis aftaler, at man i en defineret periode er indstillet på at betale x procent merpris. Men vi skal vide, at vi kommer ned på et konkurrencedygtigt niveau igen. Det diskuterer vi helt konkret lige nu,« siger Mads Nipper og tilføjer, at man ikke bare kan »vælte hele byrden over på leverandørerne.«

»Jeg tror, det er den eneste måde, vi strukturelt får ændret nogle brancher på. At vi er indstillet på i en periode at betale for det. Hvis ikke man hjælper hinanden på tværs af brancher, bliver det svært at lave et systemisk skift,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også