Erhverv

Copenhagen Infrastructure Partners rejser verdens største grønne investeringsfond

Copenhagen Infrastructure Partners har rejst verdens største grønne infrastrukturfond, som skal investere op imod 100 mia. kr. over de kommende år. Det sætter yderligere gang i det globale investeringskapløb inden for grøn energiproduktion.

Michael Hannibal, partner hos Copenhagen Infrastructure Partners, har tidligere været adm. direktør for Siemens Gamesas havvindforretning. Foto: Søren Vendelbo

Ørsted-konkurrenten Copenhagen Infrastructure Partners har rejst 30 mia. kr. til en ny fond, som bliver verdens største grønne infrastrukturfond.

Fonden, som kan ende med at blive væsentligt større, skal investere op imod 100 mia. kr. over de næste tre år.

»De andre fonde har performet bedre end vores mål, og med den portefølje, vi har linet op, kan det give en vis tro på, at denne også nok skal gå godt,« siger Michael Hannibal, partner hos Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og forhenværende adm. direktør for Siemens Gamesas havvindforretning.

Med den nye fond kaster Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) sig med fuld styrke ind i et hæsblæsende grønt investeringskapløb, hvor der ifølge Bloomberg New Energy Finance er planer om globalt at investere 100 mia. dollars årligt frem mod 2030.

Alene Ørsted vil investere næsten 200 mia. kr. i grøn energi frem mod 2025, ligesom den danske pensionssektor har forpligtet sig til at investere svimlende 350 mia. kr. i den grønne omstilling frem mod 2030.

Investorernes appetit på grønne investeringer - forstærket af de lave renter - risikerer at lægge en dæmper på de fremtidige afkast.

Drevet af lave oliepriser og en næsten ustyrlig appetit på grøn infrastruktur blandt investorerne har flere af verdens største olieselskaber på det seneste varslet storstilede satsninger på det, som i høj grad er CIP og Ørsteds kerneforretninger.

Det er selskaber som BP, Shell, Total, Equinor og Repsol, som efter et længere tilløb nu endelig ser ud til at ville gøre deres entré og give de danske frontløbere seriøs konkurrence.

»Hvis oil majors går ind i offshore-vind nu, hvilket meget tyder på, ændrer det konkurrencesituationen,« siger Michael Hannibal, partner hos CIP:

»Men det er ikke alle deres kompetencer, som kan overføres til renewables (grøn energiproduktion, red.), så det giver også mulighed for at danne partnerskaber.«

Har I allerede dialoger med dem?

»Ja, det har vi. Vi har generelt dialoger med rigtig, rigtig mange mulige partnere.«

Hvor eksempelvis Ørsted planlægger at investere omkring 80 pct. af de næsten 200 mia. kr. i havvind frem mod 2025 - regner CIP med kun at bruge en tredjedel af sit investeringsbudget på havvind i den nyeste fond.

Resten kan investeres i alt fra vindmøller på land til solceller, biomassekraftværker, brintanlæg og transmissionforbindelser.

»Her har vi ikke set nogen nye konkurrenter bevæge sig ind for alvor. Det er det samme gamle billede,« siger Michael Hannibal, partner hos CIP.

CIP blev etableret af en håndfuld Dong-veteraner (det nuværende Ørsted) i 2012, herunder Jakob Baruël Poulsen, Christian T. Skakkebæk og Torsten Lodberg Smed, som siden har haft stor succes med at finde, udvikle og opføre grøn infrastruktur som havvindmølleparker, hvilket har fået investorerne til at strømme til.

CIP’s seneste fond er den hidtil største og sigter ifølge Finans’ oplysninger.ligesom forgængerne efter et afkast på i omegnen af 10 pct. årligt.

Fondens første investering i en amerikansk solpark er allerede på plads, mens tre yderligere er i støbeskeen, så CIP forventer at have investeret omkring 15 mia. kr. i løbet af tre-seks måneder.

Modsat finansielle investorer, som typisk køber færdige infrastrukturprojekter, har CIP opbygget en organisation med særdeles erfarne og operationelle folk fra især Ørsted. De har haft både risikovilligheden og evnerne til tidligt at satse på nye teknologier i nye lande, hvor afkastet er højere end på mere modne markeder.

Samtidig har CIP, som i dag tæller mere end 130 ansatte, udviklet sine egne projekter eller købt projekter, som var tidligt på tegnebrættet - det, der i fagsproget kaldes greenfield - og fået dem opført.

Ørsted-konkurrenterne har stået bag byggeriet af alt fra biomassekraftværker i Storbritannien til havvind i Tyskland, mens den nye fond bl.a. arbejder på havvindparker i Australien og USA samt en flere hundrede kilometer lang kabelforbindelse mellem de to amerikanske stater Iowa og Illinois.

»Hvis man vil ind i greenfield grøn energi, er CIP uden sidestykke. Og greenfield er det fedeste sted at være, for der er ikke dygtige folk nok til at lave al den grønne energi, som verden vil have. Derfor laver de ret gode afkast,« siger Søren Dal Thomsen, adm. direktør for Spektrum Fondsmæglerselskab, som investerer på vegne af sine velhaverkunder og har lagt 700 mio. kr. i den nye fond.

Risikoen ved greenfield-projekter er i sagens natur højere end ved at købe et projekt, som allerede er i drift. Men det giver også mulighed for langt højere afkast, fordi institutionelle investorer står på spring for at købe den færdige vare.

»Nogle af de ting, som bliver solgt, sælges til 3 pct. i afkast. Vi tror ikke, at det holder i længden, men så længe det gør, får du smør på begge sider af brødet (når man både kan udvikle og sælge projekterne, red.)« siger Søren Dal Thomsen fra Spektrum.

CIP’s nye fond har i øjeblikket rejst 30 mia. kr., men det kan stige til 50 mia. kr. over de kommende måneder og vil kunne bringe CIP’s samlede formue under forvaltning på tværs af sine fonde op i nærheden af 100 mia. kr.

Da projekterne typisk finansieres med halv egenkapital, halv gæld, giver alene den senest fond mulighed for samlede investeringer på op til 100 mia. kr.

Søren Dal Thomsen fra Spektrum regner ikke med, at den tiltagende konkurrence inden for havvind får nogen nævneværdig effekt på CIP’s nye fond, da projekterne allerede er på plads og udviklet gennem flere år.

Men for Ørsted - og CIP’s kommende fonde - kan historien været en anden.

»Vi tror, at oil majors kommer ind i dette big time,« siger Søren Dal Thomsen:

»Det bliver så spændende at se, når vi kommer til den næste fond, om konkurrencen er spidset til, eller om de kan blive ved med at finde nye lukrative områder.«

BRANCHENYT
Læs også