Erhverv

Ørsted-konkurrenter opruster voldsomt på havvind

Flere af Ørsteds konkurrenter synes nu for alvor at ville ind på markedet for havvind og har annonceret store investeringer.

Flere af verdens største olieselskaber vil nu investere massivt i grøn energi. Det øger konkurrencen og lægger en dæmper på afkastet. Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Flere af Ørsteds konkurrenter skruer voldsomt op for deres grønne ambitioner, hvilket risikerer at lægge en kraftig dæmper på de fremtidige afkast hos den danske energikæmpe.

Efter i årevis at have satset lidt halvhjertet på havvind ser oliekæmper som britiske BP og norske Equinor nu ud til at gå helhjertet ind på det lukrative marked.

BP’s grønne ambition er nu væsentligt højere end Ørsteds, mens Equinor har skiftet sin olieglade topchef ud med en grønnere profil i et ønske om at fokusere mindre på kulbrinter og mere på vindkraft.

Forleden rejste det tyske energiselskab RWE desuden 15 mia. kr. via børsen, som skal bruges til en grøn offensiv.

»Der vil være mange selskaber, som har en interesse i at få en markedsposition, så der bliver et større felt af konkurrenter og en øget konkurrenceintensitet,« siger Henrik Poulsen, topchef i Ørsted.

Markedet for havvind har ændret sig markant siden Ørsteds børsnotering i 2016. Der var havvind stadig en nicheteknologi, mens det mange steder i dag betragtes som en grundpille i den fremtidige energiforsyning, fordi omkostningerne er faldet.

»Det var usikkert, hvor konkurrencedygtigt det (havvind, red.) ville blive, og hvilken rolle det ville få i et fremtidigt energimiks. Derfor havde vi også adgang til større markedsandele,« siger Henrik Poulsen.

Det man kan frygte på den korte bane, er, hvor aggressive nogle af de nytilkomne vil være, når de skal vinde projekter.

Casper Blom, analytiker, ABG Sundal Collier

Ørsted har siden børsnoteringen forgyldt investorerne med et afkast på i omegnen af 300 pct., men fra at have dele af markedet for sig selv, synes konkurrenterne nu at vælte ind. Lave oliepriser, negative renter og et tiltagende grønt fokus blandt investorerne har presset flere af Ørsteds rivaler til at sadle om.

Det øger konkurrencen betragteligt.

Mest markant er formentlig en ny strategiplan fra det britiske olieselskab BP, som blev annonceret tidligere på måneden. Den vil tyvedoble selskabets grønne kapacitet frem mod 2030. Det er uklart, præcis hvor hurtigt og kraftigt, BP vil investere, men fra 2025 skal de grønne investeringer runde 25 mia. kr. årligt.

Til sammenligning regner Ørsted med at investere 200 mia. kr. frem mod 2025.

BP’s målsætning sigter efter mindst 50 gigawatt grøn kapacitet - bl.a. havvindmølleparker - i 2030. Ørsted går efter at have installeret 30 gigawatt samme år.

»Det man kan frygte på den korte bane, er, hvor aggressive nogle af de nytilkomne vil være, når de skal vinde projekter,« siger Casper Blom, analytiker hos ABG Sundal Collier.

Han peger på, at Ørsted bl.a. tabte et amerikansk udbud af en havvindmøllepark til Shell, som formentlig skyldes, at olieselskabet har et lavere afkastkrav. Nu kommer BP så tilsyneladende også buldrende med den hidtil mest ambitiøse målsætning.

»Hvis Ørsted og BP byder på et projekt, må man gå ud fra, at Ørsted kan bygge det billigere, for de har mere erfaring end nogen, der lige er landet. Men er BP så villige til at gå på kompromis med afkastet, så de rent faktisk vinder det? Er de villige til at se de første parker som en investering for at komme up to speed med resten af industrien?,« spørger Casper Blom.

Retten til at opføre havvindmølleparker vindes i dag typisk via auktioner. Tidligere har Ørsted oplevet, at man var den eneste byder (Anholt), og at støtten var så høj, at projekter kunne levere årlige afkast på 15-20 pct. i 15 år (Storbritannien).

Det er en risiko, når alle investerer i det samme på samme tid.

Tancrede Fulop, analytiker, Morningstar

I dag er situationen en anden.

Tyske RWE, som i mange år har været langsom til at komme ud af de grønne starthuller, gennemførte i juli en omfattende byttehandel med et andet tysk energiselskab, Eon. Handlen betyder, at RWE overtog en portefølje af grønne aktiver og i dag er langt mere fokuseret på vedvarende energi end tidligere.

Det grønne fokus har hjulpet aktiekursen og gjorde det i sidste uge muligt at rejse 15 mia. kr. billigt. Penge, som skal bruges på en grøn investeringsoffensiv.

RWE har ifølge sit investormateriale et afkastkrav, som er milevidt fra, hvad Ørsted tidligere har villet gå med til. På modne markeder accepterer RWE afkast på havvind på helt ned til 5,5 pct.

»Der er ingen tvivl om, at fremtidige projekter bliver til meget lavere afkast end tidligere projekter i Storbritannien, hvor man kunne få en intern rente (et mål for afkastet, red.) på 15-20 pct,« siger Casper Blom fra ABG Sundal Collier.

Morningstars analytiker Tancrede Fulop skriver i en analyse, at han forventer, at Ørsteds afkast på nye projekter bliver på 6,9 pct., mens Ørsted sigter efter 7-8 pct.

»Det er en risiko, når alle investerer i det samme på samme tid. Der er et tydeligt, nedadgående pres på afkastet selv med teknologiske forbedringer som større møller og lavere kapitalomkostninger,« siger Tancrede Fulop til Finans.

Ørsted
  • Ørsted tjener næsten alle sine penge på havvind i dag.
  • Firmaet omsatte for 68 mia. kr. i 2019, og investerede mere end 23 mia. kr.
  • Omkring 80 pct. af investersbudgettet går til havvind, mens landvind og sol tegner sig for op til 20 pct.
  • Firmaet havde ved udgangen af 2019 6.526 ansatte og har i dag en markedsværdi på 376 mia. kr. Staten ejer lige over halvdelen af firmaet.

Trods de faldende projektafkast har både Ørsted og RWE klaret sig formidabelt på børsen, for mens afkastene er under pres, er markedet for havvind vokset langt hurtigere, end de fleste havde regnet med.

Det internationale energiagentur, IEA, vurderede i 2019, at vindmarkedet offshore femtendobles frem mod 2040. Andre analysehuse er ude med mere eller mindre optimistiske fremskrivninger, men alle er enige om, at markedet vokser eksplosivt.

Ørsted-topchef Henrik Poulsen, som har varslet sin afgang fra selskabet senest i begyndelsen af 2021, siger, at Ørsted hele tiden er nødt til at finde »små konkurrencefordele« for at undgå, at afkastet bliver banket for langt ned.

Dels gennem teknologisk innovation, dels gennem optimeringer af processer og udviklingen af nye løsninger, hvor f.eks. havvind og brint spiller sammen.

Men derudover er det afgørende, at Ørsted bevæger sig ind på nye markeder, hvor man kan få en first mover-fordel.

Eksempelvis blev Ørsteds første projekt i Taiwan vundet via en form for beauty contest, hvor der blev lagt vægt på andre parametre end pris. I dag er prisen altafgørende i Taiwan, sådan som det også er tilfældet i USA.

Begge er nye og umodne markeder, som har budt på flere kedelige overraskelser. I USA er flere projekter forsinkede, mens Taiwans støtteniveau er lavere, end Ørsted og dets konkurrenter i første omgang havde sat næsen op efter.

»De fremtidige afkast og eksekveringsrisikoen, i takt med at de bevæger sig uden for deres kernemarkeder i Europa, er de store spørgsmålstegn,« siger Tancrede Fulop fra Morningstar.

Adspurgt om Ørsted bliver godt nok betalt for den risiko, man løber i lande som USA, lyder svaret fra Ørsted-topchef Henrik Poulsen sådan:

»Det er et spørgsmål, om du på den ene side gerne vil kompenseres for risikoen, på den anden side gerne vil bygge en førerposition i et marked tidligt,« siger Henrik Poulsen og fortsætter:

»Jeg synes, vi har ramt den balance fornuftigt i USA. Men det er klart, at hvis man for 3-4 år siden troede, at der var ekstraordinært høje marginer i USA ifht. andre lande, så er det ikke tilfældet. Konkurrencen og auktionsmodellen sikrer, at de ekstraordinært høje marginer ikke kommer i spil i et land som USA.«

BRANCHENYT
Læs også