Omsætningen fosser ud af rådgiverbranchen - konkurser er uundgåelige

Det første sted, en virksomhed sparer under en krise, er på de dyre eksterne rådgivere - især hvis de er hyret til et offensivt projekt, der skal hive nye kunder til huse.

Den logik står lysende klar i nye tal for rådgiverbranchens omsætning under coronakrisen.

Samlet er branchens omsætning skrumpet med 7 mia. kr. til 73 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal.

»Efter nogle meget flotte vækstrater er vi nu tilbage på et niveau, der ligger år tilbage. Rådgivervirksomhederne oplevede fra den ene dag til den anden, at de mange opgaver blev annulleret,« siger Daniel Møller Jensen, der er chefkonsulent for rådgiverbranchen i Dansk Erhverv.

Den umiddelbare konsekvens er, at omkring 1.000 medarbejdere har mistet deres arbejde, fordi mange kunder enten aflyste opgaver eller udskød dem.

Det markante fald i omsætningen - samlet er rådgiverbranchen stort set bombet to år tilbage - er i kontrast til de meldinger, som for nyligt er kommet fra bl.a. rådgiverkoncernen PWC.

Her melder man om modgang i andet kvartal, hvor coronakrisen ramte. Men PWC kom ud af deres regnskabsår, som netop er afsluttet, med vækst. Og et andet af de store huse, Deloitte, forventer vækst i år.

»De store rådgivervirksomheder har en meget bred palet af ydelser, så noget af den nedgang, de ser på nogle af deres forretningsområder, kan de indhente på andre. Det kan de mindre rådgivervirksomheder ikke på samme måde,« siger Daniel Møller Jensen.

Af tallene fremgår det, at især reklamebranchen er ramt hårdt. For det første er kommunikation typisk det første, en direktion skærer på, siger direktøren for reklame- og kommunikationsbranchens forening, Kreativitet & Kommunikation, Tine Aurvig-Huggenberger.

»Det har også påvirket meget, at en masse store begivenheder er blevet aflyst – festivaler, sportsarrangementer og den slags. Og endelig slår det igennem, at regeringen så samtidig beslutter at skære ned på det offentliges konsulentforbrug,« siger hun.

Det betyder, at branchen med eventbureauer er lagt ned.

»Så der kommer vi til at se konkurser i massevis. Vi kommer også til at se konkurser inden for reklame og kommunikation. 39 pct. af virksomhederne har taget imod hjælpepakker. Det er først, når de udløber, at vi kan se den reelle effekt på bl.a. afskedigelser. I forvejen har mange bureauer foretaget kollektiv lønnedgang på 10-15 pct., nogle steder 30 pct.,« siger Tine Aurvig- Huggenberger.

Omvendt er der en heldig skare af rådgivere, der stort set har klaret frisag - ikke mindst i it-branchen.

»Nedgangen udeblev faktisk. Det har meget at gøre med, at det, vi hjælper med, er at skaffe data, der giver en dybere indsigt i virksomheden og i kunderne. Og det fik virksomhederne jo pludselig i den grad brug for,« siger Jens-Jacob Aarup, stifter og adm. direktør i it-virksomheden Inspari.

Han frygtede ellers det værste, da verden lukkede ned.

»Vi gik selv i kriseberedskab, så vi advarede medarbejderne om, at det måske kunne ende med en lønreduktion, ligesom vi så vores ”konkulleger” (konkurrenter og kolleger, red.) gøre det. Lige efter nedlukningen begyndte vores kunder inden for bl.a. detail og rejsebranchen at ringe og aflyse eller udskyde projekter,« siger han.

Men så gik det op for virksomhederne, at de havde brug for data om sig selv og kunderne, og i det hele taget satte coronaen skub i hele digitaliseringen, og det er noget, mange nu investerer i.

»Vi regner faktisk med, at vi i år kan vokse med omkring 15 pct., så vi runder en omsætning på 150 mio. kr. Vi har faktisk også fortsat med at ansætte for at følge med, så vi nu er over 130 medarbejdere,« siger Jens Jacob Aarup.

Inspari har ovenikøbet forbedret sin indtjening.

»Det hænger bl.a. sammen med, at alle de udgifter, vi før har haft til transport ud til kunderne, er blevet kraftigt reduceret. Vi har stadig fysiske møder, men som alle andre er vi jo blevet meget bevidste om, hvornår det er nødvendigt, og hvornår det kan klares mere effektivt med Skype eller Teams,« siger Jens-Jacob Aarup.