Kritik: Aflivning af millioner af mink hviler på chokerende tyndt grundlag

Regeringens beslutning om at aflive millioner af mink hviler tilsyneladende på et usikkert grundlag.

Beslutningen blev truffet 1. oktober efter en periode med en stribe coronaudbrud på nordjyske minkfarme. For at bremse spredningen iværksatte regeringen en strategi, hvor omdrejningspunktet er, at alle mink i en radius af 7,8 km. fra ramte farme skal aflives.

Erhvervets kritik af strategien er de seneste uger vokset i takt med, at også farme i Midt- og Vestjylland er blevet ramt af coronasmitte. I flere lokalområder er der en stor koncentration af minkfarme, og beslutningen om at oprette aflivningszoner omkring de ramte farme medfører nu, at op mod 5 mio. mink skal aflives.

Regeringen og Fødevarestyrelsen har flere gange forklaret beslutningen og zonernes størrelse med, at »19 ud af de første 20 smittede minkfarme havde mindst én anden smittet minkfarm indenfor en afstand af 7,8 km.«

Denne forklaring viser sig nu at bygge på et notat fra Dansk Veterinær Konsortium. AgriWatch er kommet i besiddelse af notatet, som rigtig nok viser, at 19 af de første 20 smittede minkfarme har en anden smittet minkfarm inden for 7,8 km.

Notatet viser imidlertid også, at afstanden fra en smittet farm til nærmeste smittede farm »er beregnet til en medianværdi på 1,06 km.«

I notatet konkluderer eksperterne, at præventiv aflivning af besætninger i nærheden af udbrud ikke kan forhindre nye udbrud i de tilbageværende minkbesætninger. Det skyldes den særlige omstændighed, at corona kan smitte fra mennesker til mink, og som bekendt er der stadig masser af coronasmitte i omløb i befolkningen.

Eksperterne konkluderer, at: »Kriterier for udvælgelse af hvilke omkringliggende besætninger, der bør aflives, er behæftet med stor usikkerhed på grund af manglende påvisning af risikofaktorer.«

På dansk betyder det, at man ikke aner, hvordan smitten spreder sig mellem farmene, eller om det måske primært er syge mennesker, der bringer smitten ind til dyrene. Derfor er det usikkert, hvor store aflivnings-zonerne bør være.

»Hvis en præventiv nedslagningsstrategi vælges, er det derfor usikkert hvilken afstandsparameter der bør benyttes,« lyder konklusionen fra Dansk Veterinær Konsortium, som består af eksperter fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet.

Venstres fødevare- og landbrugsordfører Erling Bonnesen mener, at notatet viser, at regeringen »står på kviksand i minksagen og synker længere og længere i.«

»Knap 30 pct. af de danske mink står lige nu til at blive slået ned med afsæt i en faglig vurdering, der fremstår chokerende tynd. Beslutningen hviler på et meget spinkelt grundlag, og eksperterne tager en hel række forbehold for effekten af zonerne,« mener Erling Bonnesen.

Fødevareminister Mogens Jensen afviser kritikken, og understreger, at der ikke er tvivl om, at det »klart anbefales, at man slår smittede samt omkringliggende besætninger ned.«

Om størrelsen af aflivnings-zonerne tilføjer han dog, at der er tale om:

»En helt ny situation uden den sædvanlige mængde af dokumentation for, hvad den rigtige afstand er. Derfor er Fødevarestyrelsen - på baggrund af bidrag fra vores rådgivere fra Dansk Veterinært Konsortium - kommet med et konkret bud på 7,8 km, da det ifølge beregningerne fanger 95 pct. af smittetilfældene. Den rådgivning har regeringen valgt at lytte til, da det er det bedste og mest videnskabelige bud der findes,« siger fødevareminister Mogens Jensen.

I notatet fra Dansk Veterinær Konsortium fremhæves det, at:

»Effekten af aflivning af smittede farme vurderes begrænset, hvis ikke man kan nå at aflive minkene, inden der er sket udbredt smittespredning inden for farmen.«

Der er nu 80 smittede farme i Danmark og mange flere i aflivningszonerne. Processen med at aflive de mange dyr skrider langsomt frem og ventes at tage flere måneder. Typisk raser coronasmitten ud i en minkbesætning på en-to uger. I perioden stiger dødeligheden svagt, hvorefter besætningen har antistoffer mod sygdommen.