Møgsager og medarbejderflugt plager Innovationsfonden
Danmarks Innovationsfond er en af regeringens nøglespillere i den grønne omstilling, men den statslige milliardfond er kastet ud i store omvæltninger og intern uro.
Mens Innovationsfonden er tiltænkt en nøglerolle i både regeringens grønne omstillings-strategi og covid-19-indsats, er fonden ramt af voldsom medarbejderflugt.
Ifølge tal fra fonden er to tredjedele af medarbejderne skiftet ud siden 2018 efter en fyringsrunde i sommer samt en udflytning af hovedkontoret fra København til Aarhus i 2019.
Stort set hele den tidligere ledelse er væk, og samtidig er såvel ledelse som bestyrelse skiftet ud.
Innovationsfondens direktør Anne-Marie Levy Rasmussen erkender i et skriftligt svar til Finans, at den massive udskiftning »tærer«.
»Det er klart, at så stor en udskiftning i hele organisationen over så relativt kort tid tærer, og håbet var da også, at flere medarbejdere var flyttet med til Aarhus,« lyder det fra Anne-Marie Levy Rasmussen, som har siddet i direktørstolen siden 1. februar 2020.
Finans har talt med både tidligere og nuværende medarbejdere, der fortæller om uro og utilfredshed på de indre linjer, og fonden beklager på sin hjemmeside, at den i øjeblikket ikke kan opretholde de vanlige svar- og sagsbehandlingstider for det investeringsprogram, der går under navnet Innobooster.
”Det betyder blandt andet, at vi midlertidigt ikke holder afslagssamtaler eller har åben telefonhotline,” hedder det på hjemmesiden.
Innobooster-programmet er særligt målrettet startup-virksomheder og små og mellemstore virksomheder, og tidligere i år fik Innovationsfonden ekstra 350 mio. kr. til netop disse virksomheder i forbindelse med regeringens corona-hjælpepakker.
Derudover har politikerne givet Innovationsfonden en nøglerolle i den grønne omstilling ved at øge bevillingerne og øremærke en væsentlig del af disse til investeringer i klimaløsninger.
Derfor ligger fondens bevillingsbudget i 2020 på et historisk højt niveau.
»Der er ingen tvivl om, at udflytningen og reorganiseringen har været en hård tid for hele Innovationsfonden,« hedder det i den skriftlige udtalelse fra Anne-Marie Levy Rasmussen.
Som Finans tidligere har afdækket, er fonden samtidig martret af flere tilsynssager om pengefrås, ulovlig administration og habilitetsproblemer.
I sidstnævnte er fondens tidligere næstformand Flemming Besenbacher i centrum.
Med sin formandspost i Carlsberg og det stenrige Carlsbergfondet er han en magtfuld skikkelse i dansk erhvervsliv, og nu undersøges det, om han var inhabil, da han som næstformand i Innovationsfonden var med til at uddele store millionbeløb til flere forskningsprojekter.
Der er med andre ord rigeligt at se til for Innovationsfondens direktør siden 1. februar, Anne-Marie Levy Rasmussen. Hun oplyser til Finans, at udflytningen af Innovationsfondens hovedkontor var omfattende, og effekterne er en del af det oprydningsarbejde, hun står med nu.
I 2018 besluttede den daværende V-regering at udflytte flere tusind statslige arbejdspladser fra hovedstaden, og det kom bl.a. til at ramme Innovationsfonden. Det er netop den udflytning, som Anne-Mette Levy Rasmussen forklarer medarbejderflugten med.
»Udflytningen af Innovationsfondens hovedkontor til Aarhus og oprettelsen af regionale kontorer i Aalborg, Odense og København blev planlagt, så man over en proces på halvandet år løbende udskiftede staben samtidig med, at man forsøgte at fastholde nøglemedarbejdere, der kunne oplære nye medarbejdere, og at man på den vis sikrede både videnoverførsel og drift,« forklarer hun i det skriftlige svar til Finans.
Fastholdelse af medarbejdere var ellers et vigtigt fokusområde i forbindelse med den omfattende flytning. Dengang var Peter Høngaard fondens direktør, og både han og den daværende bestyrelsesformand, Jens Maaløe, har tidligere fortalt Finans, at flytningen var krævende og kaotisk.
I et interview med Finans i januar 2018 sagde den daværende bestyrelsesformand Jens Maaløe, at det havde været »et stort arbejde« at skaffe de rette højtuddannede til Danmarks Innovationsfond, som blev oprettet i 2014.
Frygten for medarbejderflugt fik ledelsen til at indgå en række aftaler om bl.a. resultatløn og fastholdelsesaftaler for ledende nøglemedarbejdere.
Som Finans tidligere har beskrevet, viser en opgørelse fra Innovationsfonden, at de pågældende bonusser og honorarer i 2018 og 2019 omfatter syv personer og løber op i samlet 1,6 mio. kr.
For eksempel fik direktøren i 2018 en fastholdelsesaftale på 100.000 kr., selv om han var ansat på en åremålskontrakt, der udløb året efter, og som ville udløse omkring 500.000 kr., hvis han ikke forlod fonden inden.
Aftalerne udløste kritik fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der fører tilsyn med Innovationsfonden. Den nye ledelse har lagt afstand til den gamle ledelses økonomistyring, og Anne-Marie Levy Rasmussen har bebudet et opgør med høje lønninger i fonden.
Innovationsfonden oplyser, at hun selv har en lønpakke på 123.992 kr. om måneden. Det er knap 4000 kr. mere end forgængeren.