Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Easyjet i aftale om salg-og-lease-back for at frigøre 306 mio. pund

Corona rammer verden
Foto: Jens Kalaene/AP

Det britiske lavprisflyselskab har indgået en såkaldt salg-og-lease-back aftale på ni fly til to selskaber, som samlet skal frigøre 305,7 mio. pund svarende til cirka 2,51 mia. kr.

Det skriver Eeasyjet i en meddelelse.

En salg-og-lease-back aftale betyder, at Easyjet sælger flyene til en anden part og derefter leaser dem tilbage. På den måde frigør selskabet likviditet.

Den første aftale er med irske Wilmington Trust SP Services, som har købt fem Airbus 320-fly. Den anden aftale er med irske Sky High 112 Leasing Company Limited, der har købt fire Airbus 320-fly. Easyjet vil herefter lease flyene i knap ti år, fremgår det af meddelelsen.

Ifølge Easyjet vil der i forbindelse med leasingkontrakterne være årlige gennemsnitlige omkostninger på cirka 15 mio. pund, som primært er drevet af højere rentegebyrer og afskrivninger.

Efter transaktionerne vil Easyjet eje 152 fly svarende til omkring 44 pct. af flåden.

Flyselskabet vil fortsætte med at vurdere sin likviditetsmæssige situation og vil overveje sine finansieringsmuligheder, herunder potentielt flere aftaler om salg-og-lease-back.

BRANCHENYT
Læs også