Erhverv

Dette nye firma skal forvalte dronning Elizabeths formue

Et britisk investeringsfirma med bånd til dronning Elizabeth II fusionerer med et amerikansk ditto.

Dronning Elizabeth II er verdens længst siddende monark. Foto: Ritzau Scanpix

Dronning Elizabeth II’s formuelforvalter har fusioneret med amerikanske FWM Holdings.

Dermed åbnes muligheden også for, at andre kommer ind over forvaltningen af hendes private formue under forvaltning på 718,7 mio. dollars.

Fusionen mellem Stanhope Capital og FWM Holdings skaber ifølge CNN en af de største private formueforvaltere, idet den samlede formue under forvaltning kommer op på omkring 24 mia. dollars. Penge, der bl.a. også er placeret i kapitalfinde, ejendomme og hedgefonde.

»De to selskaber har præcist det samme DNA,« siger Daniel Pinto, adm. direktør i Stanhope Capital til CNN.

FWM Holdings er næppe kendt i den brede offentlighed, men forvalter bl.a. formuen for familien bag Forbes Magazine.

»Vi mener, at timingen er god, fordi vores klienter kommer til os for flere råd i en tid med stor usikkerhed i verden på flere niveauer,« siger Keith Bloomfield, adm. direktør i FWM Holdings.

Det afkast, der bliver genereret på baggrund af forvaltningen af dronningens formue, tilfalder hende selv. Fra marts 2018 til og med marts 2019 beløb det sig ifølge CNN til 30,8 mio. dollars.

Dronning Elizabeth II, der i øvrigt er verdens længst regerende monark, måtte for nylig som følge af coronakrisen nedskrive værdien af det britiske kongehus’ enorme ejendomsportefølje med intet mindre 4,5 mia. kr.

BRANCHENYT
Læs også