Erhverv

Amerikansk myndighed vil tilbagekalde 158.000 ældre Teslaer

To Tesla-modeller har efter flere års brug vist brister i softwaresystemerne, som får amerikansk myndighed til at opfordre bilfirmaet til at tilbagekalde biler.

Artiklens øverste billede
Et par Teslamodeller har fået kritik for at have sikkerhedsmæssige brister. Foto: David Paul Morris/Bloomberg .

Den amerikanske myndighed The National Highway Traffic Safety Administration vil have det fremadstormende elbilsfirma Tesla til at tilbagekalde 158.000 biler.

Myndigheden mener, at en fejl i den store styringsskærm i en række biler af typen Model S og Model X fra 2012 til 2018 kan være til fare for trafiksikkerheden, fremgår det af en meddelelse, myndigheden sendte ud onsdag.

Ifølge myndigheden er bilerne udstyret med en helt særlig chip med en vis mængde plads, der bliver brugt en smule af, hver gang bilen startes.

Efter fem til seks år begynder mængden af plads i chippen dog at være brugt, og det kan resultere i en række fejl i kontrolenheden. Groft sagt kan det sammenlignes med, når harddisken på en computer er fyldt til bristepunktet, og de forskellige funktioner begynder at stå af.

Blandt andet kan fejlene i de berørte teslaer ramme det bagudrettede backup-kamera, hvilket ifølge myndigheden kan give øget risiko for at køre galt, idet den store skærm, hvorpå kameraets video skal vises, bliver sort.

Også kontrolsystemet for ventilation og aircondition er blandt det, som ifølge myndigheden kan blive ramt. Dette kan skabe farlige situationer, idet styresystemer også her kan gå i sort skærm, hvilket kan skabe farlige situationer, fordi føreren ikke har mulighed for eksempelvis at fjerne dug eller frost fra forruden.

I meddelelsen fra den amerikanske myndighed fremlægges bristerne som potentielt farlige, men dette er ifølge bestyrelsesmedlem i Tesla Owners Denmark Kim Lundberg Stegenborg Madsen en overdrivelse af den faktiske risiko ved fejlen.

»Det er en kraftig overdrivelse og et worst case scenario i tiende potens,« siger han og uddyber, hvordan han mener, det er højest usandsynligt, at fejlene skulle forekomme midt under eventuel kørsel:

»Nu har jeg haft Tesla i 3,5 år og været involveret i administrationsarbejdet i Facebook-grupper og været med i internationale grupper i flere år, og jeg har endnu ikke hørt om nogen, der har kørt på vejen, hvor skærmen så lige pludselig gik i sort. Overhovedet ikke.«

Ifølge Kim Lundberg Stegenborg sker fejlene derimod i forbindelse med, at bilerne startes op.

Snakken om problemet med chips i de ældre Teslaer er langt fra ny, og i november fik det Tesla til at forlænge garantien på de berørte modeller og årgange, så de kunne få mulighed for at skifte den problemfyldte chip ud med en bedre en af slagsen.

»Ejere, der oplever funktionsfejl, tilbydes reparation af denne del på ethvert Tesla-servicecenter i 8 år/160.000 km fra første leveringsdato,« fremgik det i Teslas udmelding, hvori selskabet også beskrev, at der endnu ikke havde været nogle skader eller ulykker i forbindelse med fejlene.

The National Highway Traffic Safety Administration mener dog ikke, at dette er nok, og derfor opfordrer myndigheden elbilsfirmaet til aktivt at tilbagekalde 158.000 biler for at få problemerne udbedret.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.