Erhverv

Dansk Genopretningsfond er klar til ansøgninger

En række prominente erhvervsfolk og eksperter skal vurdere, hvilke større samfundsbærende virksomheder staten skal kaste penge efter.

Artiklens øverste billede
Finansminister Nicolai Wammen (S) var en af hovedpersonerne bag, at Folketinget i sommers vedtog en etablering af en genopretningsfond. Foto: Jens Dresling

Statens såkaldte genopretningsfond åbner nu for, at store danske virksomheder kan ansøge om et kapitalindskud fra staten, som så til gengæld skal have en portion aktier i selskabet.

I alt kan virksomhederne søge om en pulje på op til 10 mia. kr., som staten vil investere i »større samfundsbærende danske virksomheder«.

»Med et bredt politisk flertal bag fonden og en ramme på op til 10 mia. kr. er der sikret et godt grundlag for, at Genopretningsfonden kan bidrage til at hjælpe større samfundskritiske danske virksomheder gennem krisen forårsaget af coronapandemien og dermed bevare kompetencer, markedsandele, arbejdspladser og værdier, som ellers risikerer at gå tabt,« siger PensionDanmarks adm. direktør, Torben Möger Pedersen, der bliver bestyrelsesformand i Genopretningsfonden, i en pressemeddelelse.

PensionDanmark-direktøren får et stjernespækket hold under sig i kraft af advokat og partner i Kromann Reumert Marianne Phillip, tidligere adm. direktør i ATP Carsten Stendevad, professor Philipp Schröder og tidligere partner i McKinsey Jørgen Rugholm Jensen.

Sammen skal erhvervsprofilerne finde ud af, hvilke eventuelle ansøgere der kan få en investering, og hvilke der ikke kan.

De har dog ikke helt frie rammer, for ifølge tidligere udmeldinger fra Finansministeriet skal en ansøger have haft en omsætning på mindst 500 mio. kr. i foregående regnskabsår. Det betyder i sig selv, at der ifølge regeringen kun vil være omkring 200 danske virksomheder, som overhovedet kan komme på tale.

Desuden skal virksomhederne være »samfundsbærende«, og så skal de have været sunde, inden coronakrisen ramte.

Hoteller og restauranter skal ikke regne med at få glæde af fonden, mens banker og andre finansielle institutioner sammen med statsejede virksomheder som eksempelvis SAS ikke kan ansøge.

Èn af de virksomheder, som dog måske kan komme til at passe ind under de rammer, Finansministeriet har sat op, er industrivirksomheden Linak. Da Finans i sommers forholdt Linak-ejeren Bent Jensen for muligheden for at få staten ind som investor, var det dog ikke ligefrem henrykkelse, der kunne spores.

»Jeg skulle ikke have staten ind i min virksomhed. Det ville jeg ikke turde. Jeg skulle hænge halvvejs i et træ, hvis jeg skulle have dem ind som ejer,« lød det fra Bent Jensen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.