Skat i milliardopgør med tidligere TDC-ejere
Skat mener, fem kapitalfonde, der tidligere ejede TDC, skal betale over en milliard kroner i skat af pengeoverførsler til Luxembourg.
Skattestyrelsen slås med fem internationale kapitalfonde om en skattebetaling i milliardklassen i kølvandet på fondenes ejerskab af teleselskabet TDC.
Det viser dokumenter fra EU-Domstolen og en retssag, der mandag indledes i Østre Landsret.
TDC blev opkøbt at de fem kapitalfonde Apax, Blackstone, KKR, Permira og Providence i 2005 for 67 mia. kr. Ifølge et processkrift indleveret til Østre Landsret af Skatteministeriets advokat, Kammeradvokaten, modtog de fem fonde i 2011 et udbytte på 1 mia. kr. fra TDC. Skattestyrelsen mener, der skal betales 251 mio. kr. i dansk skat af udbyttet.
Kapitalfondene sendte udbyttet fra TDC i Danmark til et selskab i Luxembourg, og fondene mener, at udbyttet er skattefrit, hvilket Landsskatteretten har givet dem ret i.
Men ifølge Skatteministeriet har Luxembourg kun været en mellemstation på pengenes vej til kapitalfondene, og dermed har fondene ifølge ministeriet misbrugt skattereglerne.
»Den etablerede ejerstruktur med indskydelsen af de luxembourgske mellemholdingselskaber havde ingen troværdig forretningsmæssig begrundelse,« hedder det i Kammeradvokat-partner Søren Horsbøl Jensens processkrift.
Den etablerede ejerstruktur med indskydelsen af de luxembourgske mellemholdingselskaber havde ingen troværdig forretningsmæssig begrundelse.
Ifølge kapitalfondenes advokat, Arne Møllin Ottosen fra Kromann Reumert, var overførslerne i overensstemmelse med reglerne, og Luxembourg-modellen var ikke et forsøg på at slippe for betale skat. Den bundede i, at »Luxembourg juridisk, regulatorisk, finansielt og politisk anses for et attraktivt og stabilt land at investere igennem«.
»Det bestrides således fortsat, at der ikke er en troværdig forretningsmæssig begrundelse for, at NTC (de fem kapitalfondes fælles selskab i Luxembourg, red.) skulle indskydes i koncernen og at baggrunden herfor alene skulle være at tilegne koncernen skattemæssige fordele,« hedder det i Arne Møllin Ottosens processkrift.
Udover sagen om udbyttebetalingen mener Skattestyrelsen også, at de tidligere TDC-ejere skal betale skat af rentebetalinger, som er ført fra Danmark til Luxembourg.
Af dokumenter fra EU-Domstolen fremgår det, at Skattestyrelsen i 2011 har sendt et skattekrav på 926 mio. kr. til ejerfondene bag TDC.
Oveni skal lægges renter, og samlet set står de fem kapitalfonde dermed over for et skattekrav i milliardklassen. Rentesagen ventes at skulle køre i Østre Landsret senere på året.
Ingen af de fem kapitalfonde ønsker at kommentere sagerne.
Sagerne mod TDC er en del af et større kompleks mod 48 selskaber, de såkaldte beneficial owner-sager, hvor Skattestyrelsen samlet har rejst krav om skattebetalinger på 6,8 mia. kr. En anden sag i komplekset, et krav på 184 mio. kr. mod den børsnoterede, amerikanske it-koncern Netapp, skal mandag behandles i landsretten sammen med TDC-sagen.
EU-Domstolen har vurderet en række principielle spørgsmål i sagerne, og den generelle holdning blandt skatteeksperter er, at EU-Domstolens dom, der kom i 2019, taler til fordel for de danske skattemyndigheder.
De fem kapitalfondes oprindelige plan var at overtage og afnotere TDC fra fondsbørsen. Men en lille gruppe aktionærer, anført af ATP, nægtede at sælge deres aktier. Dermed nåede kapitalfondene aldrig over de 90 pct. af aktierne, som er krævet for at tvinge de resterende aktionærer til at sælge.
TDC forblev dermed på børsen gennem hele fondenes ejerskab, men handlen i aktien var forsvindende lille, og de fem kapitalfonde sad på den totale magt.
TDC’s regnskaber viser, at der i de syv år, kapitalfondene var store aktionærer i selskabet, i alt blev udbetalt 59 mia. kr. i udbytter. Der har dog gennem hele perioden også været andre aktionærer i selskabet, og alle pengene er derfor ikke gået til fondene.
Skattestyrelsen har allerede tabt en del af slagsmålet med de tidligere TDC-ejere. Skat havde krævet en skattebetaling på 381 mio. kr. i forbindelse med en samlet udbyttebetaling på 3,7 mia. kr. i 2012, men kravet blev afvist af Landsskatteretten. Ved en fejl fik Skat ikke indbragt kravet for domstolene inden fristen udløb, og dermed er denne sag endeligt tabt.