Erhverv

Miinto får tilført knap 150 mio. kr. til yderligere vækst

Den hurtigtvoksende modeportal Miinto, der omsætter for over 1 mia. kr., har fået tilført knap 150 mio. kr. til yderligere ekspansion.

Artiklens øverste billede
Den kendte iværksætter Jesper Buch var én af de første investorer i Miinto. Hans ejerandel er dog blevet udvandet ved de seneste kapitalrejsninger. Foto: Miinto

Selskabet bag den danske modeportal Miinto, der fungerer som online salgskanal for flere end 1.800 modebrands og designere, har fået tilført en kapitalindsprøjtning i millionklassen.

Det sker gennem selskabets nuværende investorer, der består af Bestseller-milliadæren Anders Holch Povlsen.

Samlet har investorerne kastet 149 mio. kr. efter modeportalen, der for nyligt har ekspanderet sin forretning i yderligere fem lande. Det gælder Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Spanien.

»Kapitaltilførsel skal bruges på at erobre nye markeder og endnu flere markedsandele i de eksisterende lande, hvor der fortsat er stort potentiale. Samtidig vil vi skalere vores tech- og produktteam markant. Vores platform gør det rigtig fint, men vi tror på, at vi kan gøre det endnu bedre ved at kaste flere ressourcer efter den. Det forsøger vi nu,« siger Konrad Kierklo, der er adm. direktør og stifter af Miinto.

Han understreger, at der generelt er stærkt momentum i onlinesalg i øjeblikket, og at kapitaltilførslen kommer i slipstrømmen af, at Miinto for nyligt rundede 1 mia. kr. i omsætning og løftede sin toplinje med 46 pct. Derfor ser han gode muligheder for yderligere vækst.

Udviklingen er da heller ikke gået ubemærket hen hos Heartland, der ejer 65 pct. af Miinto og har Anders Holch Povlsen som hovedaktionær.

»Vi har været med på rejsen siden 2016, og den fornuftige udvikling som Miinto teamet leverer, vil vi fortsat gerne bakke op om. Samtidig tror vi på, at Miintos koncept, hvor forbrugerne handler med ”rigtige mennesker” fra lokale butikker, er en udvikling der forstærkes de kommende år,« siger Lise Kaae, direktør i Heartland A/S.

Det er langt fra første gang, at Miinto får tilført frisk kapital.

Tidligere har Holch Povlsen og den tyske modekoncern Hubert Burda Media skudt over 100 mio. kr. i selskabet. Ligesom Bestseller-ejeren for år tilbage har kastet et trecifret millionbeløb efter den hurtigtvoksende platform.

»Vi er altid åbne for dialog med potentiale partnere, der kan bidrage med viden og kompetencer til vores fremtidige rejse. Vi er dog utroligt glade og stolte over at vores eksisterende investorer, som vi har et godt samarbejde med, har købt ind på vores vækststrategi og ønsket at støtte denne finansielt med deres involvering i denne runde,« siger Konrad Kierklo.

Miinto blev etableret i 2009 og sælger i dag i 13 forskellige lande.

Virksomheden beskæftiger 200 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i København samt regionale kontorer i Oslo, Amsterdam, Warszawa, Paris, Hamburg, Milano, London og Madrid.

Miinto Holding havde i det skæve regnskabsår 2019/2020 et underskud på 47 mio. kr. efter skat.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.