Serier

Medicinalindustrien betaler millioner til danske læger

Danske læger tjener store summer på alt fra at holde foredrag til at være konsulenter. Problematisk, siger kritikere.

Lægernes omstridte industrimillioner
Illustration: Anders Thykier

Store millionbeløb flyder hvert år fra medicinalindustriens kasser ned i danske lægers lommer.

Det viser data, som Finans har fået adgang til via Lægemiddelstyrelsen.

Sådan har vi gjort
  • Hvert år skal sundhedspersonale, langt størstedelen læger, indberette, hvilken type samarbejde de har haft med medicinal- og medicoindustrien, og hvor mange penge de har fået for det. De data oplyser Lægemiddelstyrelsen på sin hjemmeside.
  • Tallene er imidlertid ikke opgjort samlet, men kun for den enkelte sundhedsfaglige person. For at få et overblik over dataene, har Finans har bygget en robot, der har indsamlet alle de indberettede oplysninger.
  • Dataene er trukket den 31. december 2020 og dækker over samtlige indberetninger i 2019 og 2020.

»Vi er bekymrede, fordi der er tale om store beløb, og fordi vi fra studier ved, at økonomi påvirker adfærd,« siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter. Udsagnet bekræftes af forskning fra bl.a. British Medical Journal.

I 2020 anmeldte læger og andet sundhedsfagligt personale at have modtaget 46,5 mio. kr. fra industrien for alt fra at holde foredrag, være konsulenter og til at sidde som rådgivere i de såkaldte advisory boards.

I 2019 var beløbet knap 54 mio. kr.

I Norge brugte industrien i 2019 20,6 mio. kr. på de samme aktiviteter. Derudover er det her forbudt for industrien at betale bl.a. lægers deltagelse på konferencer uden for landets grænser.

I Danmark er det fuldt lovligt og koster ifølge Lægemiddelindustriforeningen (Lif) estimeret årligt industrien et tocifret millionbeløb ud over udgiften til foredrag, forskning og rådgivning.

»Vi tror på, at der er to helt grundlæggende interesser. Som læger er det vores patienters velbefindende, mens industriens primære interesse må være at sælge et produkt,« siger Kristine Rasmussen, bestyrelsesmedlem i Læger Uden Sponsor, der er et netværk af læger og medicinstuderende, som ønsker at fremme uafhængighed af kommercielle interesser i såvel forskning som patientbehandling.

Hvem er Lif?
  • Lægemiddelindustriforeningen (Lif) er brancheorganisationen for de danske og udenlandske medicinalselskaber i Danmark. Fællesnævneren på medlemmerne er, at de alle udvikler nye lægemidler.
  • Lifs hovedformål er, at de 37 medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre og distribuere lægemidler.
  • Medlemmerne tæller de største danske medicinalselskaber som Novo Nordisk, Lundbeck, ALK og Leo Pharma, mens også de største medicinalkoncerners danske datterselskaber er med. Det gælder f.eks. amerikanske Pfizer, franske Sanofi og britisk-svenske AstraZeneca

Lif mener, at vidensdeling er nødvendig for både industri og sundhedspersonale.

»Vi mener bestemt ikke, at der er noget underlødigt ved samarbejde mellem læger og industri. Jeg synes, vi er landet et rigtig godt sted, hvor der også er et meget velfungerende samarbejde,« siger chef for public affairs Carsten Blæsbjerg.

Ifølge Danske Regioner og Lægeforeningen er samarbejdet med industrien værdifuldt, og der er generelt transparens i interesseforholdene. Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, anerkender dog dilemmaet.

Hvad viser data egentlig, og hvad viser de ikke?
  • Dataene inkluderer betaling for alt fra foredrag til møder og f.eks. det at sidde i en ekspertgruppe, såkaldte advisory boards .
  • Når industrien f.eks. betaler for deltagelse på medicinske konferencer, så findes der kun data for, hvilket selskab der har finansieret hvilken sundhedsfaglig person, og hvilken konference der er tale om. Udgifterne til det skal ikke oplyses, men det estimeres i gennemsnit at udgøre mellem 20.000 kr. og 25.000 kr. per konference. For år tilbage blev det estimeret til årligt at dreje sig om sponsorater for ca. 80 mio. kr. om året.
  • Konferencer og lignende, der afholdes i Danmark, og hvor deltagelsen er sponsoreret af industrien, skal ikke oplyses.
  • Værdipapirer (på erhvervelsestidspunktet) op til en værdi af 200.000 kr. hører under anmeldelsesordningen. Dvs. her skal sundhedspersonen blot anmelde ejerskabet i de(n) pågældende virksomheder. Værdipapirer på over 200.000 kr. hører under tilladelsesordningen. Dvs. her skal sundhedspersonen ansøge om tilladelse til ejerskab. Det betyder i praksis, at en læge kan have købt aktier for 199.999 i Genmab i 2010 til f.eks. 61 kr. stykket. De aktier ville i dag have en værdi på knap 8,3 mio. kr., men vil ikke figurere nogen steder.

»Det kan være farligt, hvis systemet udnyttes. Vi må dog også erkende, at vi gensidigt er lidt afhængige af hinanden, hvis vi skal drive en udvikling på et givent område. For mig er det vigtigt, at der er transparens,« siger hun.

I Danske Regioner er der tilfredshed med tingenes tilstand.

»Jeg synes, vi har fundet en landingsbane, som gør, at vi kan have et godt og værdifuldt samarbejde med industrien. Det giver god viden til os, og det giver god viden til dem, men samtidig tager vi højde for, at der jo kan være nogle faldgruber,« siger Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner.

Læs også