Carlsberg gør op med professorvælde - Flemming Besenbacher snart fortid som formand

Carlsbergfondet og Carlsberg gør efter årtier med en videnskabstung bestyrelse op med traditionerne og indsætter en professionel bestyrelse.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Fra 2023 vil Carlsbergfondet kun fremsætte to medlemmer som kandidater til Carlsbergs bestyrelse i stedet for fem som hidtil. Den ene kandidat vil være fondets formand, som tiltænkes rollen som næstformand i Carlsberg.

Hidtil har Carlsbergfondets formand også haft rollen som formand for Carlsberg - et job, nanoprofessor Flemming Besenbacher siden 2012 har bestredet.

Ændringen betyder dermed, at Flemming Besenbacher fra 2023 ikke længere skal være formand for bryggeriet. Det skal dog ses i lyset af, at der i fondens fundats i forvejen indeholder en regel om, at medlemmerne ikke må sidde længere end i det regnskabsår, de fylder 70 år. Det sker for Flemming Besenbacher i oktober 2022.

For mindre end to uger siden offentliggjorde Carlsberg ønsket om at få tidligere Ørsted-topchef Henrik Poulsen ind i bestyrelsen som næstformand.

Uden at en professor fra fondet automatisk bliver indsat som formand for Carlsberg, baner det potentielt vejen for, at Henrik Poulsen kan sætte sig i formandsstolen.

Der har siden 1970 været tradition for, at Carlsbergfondets fem bestyrelsesmedlemmer automatisk er blevet valgt som medlemmer af Carlsberg bestyrelse, som i øjeblikket tæller 15 medlemmer. Carlsberg-stifteren J.C. Jacobsen var stor tilhænger af videnskab og langsigtet ejerskab, hvilket også afspejler sig i fondet formålsbestemmelse.

Men Carlsbergs videnskabstunge bestyrelse har adskillige gange været under beskydning. Bl.a. af tidligere Carlsberg-formand Povl Krogsgaard-Larsen, som har for to år siden i Økonomisk Ugebrev kritiserede, at de mange professorerne fra fondet ikke kan give den daglige ledelse et kvalificeret med- og modspil - og tilmed har risiko for at få et »tunnelsyn uden det nødvendige perspektiv på tingene«.