Erhverv

Investorer lægger pres på børskoncerner: Vil have indsigt i skattebetalingerne

En række institutionelle investorer er gået i offensiven for at få de største danske børskoncerner til at åbne op om deres skattebetalinger helt ned på landeniveau.

Claus Wiinblad, aktiechef i ATP, presser på for at få danske selskaber til at blive mere transparente på skatteområdet. Foto: Stine Bidstrup

Mange danske storkoncerner bør være mere åbne og detaljerede om deres skattepolitik og skattebetalinger, mener en række investorer.

Det gælder blandt andre pensionsfondene Akademikerpension og LD Fonde, som på de kommende generalforsamlinger har tænkt sig at opfordre nogle af Danmarks største virksomheder til undersøge muligheden for at offentliggøre deres skattebetalinger helt ned på landeniveau.

»Hvis vi får mere transparens på det område, tror vi på, at det lægger pres på dem, som kører reglerne lige til kanten. Ultimativt kan det en dag gøre en forskel, for politisk har det ikke været muligt at skabe fodslag for det, så det skal komme fra selskaberne selv,« siger Anders Schelde, investeringschef i Akademikerpension.

Der er generel øget opmærksomhed på virksomhedernes skattehåndtering og -politik. Yderpunkterne i diskussionen går fra, at virksomheder inden for lovens rammer betaler skat som enhver anden omkostning, til på den anden fløj at handle om skat som et moralsk anliggende.

Blandt andet er Google blevet kaldt »uetisk« af den britiske politiker Margaret Hodge, som har været i spidsen for en undersøgelseskomité, der beskyldte internationale selskaber for skatteunddragelse i Storbritannien.

Ole Bendixen rådgiver virksomheder vedr. deres skattepolitik og har en fortid som koncernskattechef i Novo Nordisk med ansvar for medicinalkæmpens skattestrategi. Han peger blandt andet på den stigende offentlige interesse for virksomhedernes ageren i det hele taget som en del af årsagen til, at de institutionelle investorer nu sætter skattepolitik på dagsordenen.

»Den offentlige tolerance over for virksomheder, der snyder, har aldrig været lavere. Tidsånden er rykket derhen, hvor man forventer, at virksomhederne skal kunne svare på de spørgsmål, der bliver stillet – også i forhold til skattepolitik,« siger Ole Bendixen og tilføjer:

»Det kan være svært at gøre imagetab op, men det kan koste rigtig mange penge ikke at gøre noget ved det her.«

Betaler firmaet for meget i skat, er det en kommerciel risiko, og betaler de for lidt i skat via aggressiv skatteplanlægning, så er det en omdømmerisiko,« siger Claus Wiinblad, aktiechef i ATP.

Claus Wiinblad, aktiechef i ATP

I efteråret opfordrede Akademikerpension og LD Fonde Chr. Hansen og Coloplast til at undersøge, hvilke forretningsmæssige konsekvenser det kan have at rapportere skatteoplysningerne på landeniveau. I foråret står Carlsberg, FLSmidth og GN Store Nord for skud.

»Der er lidt et kollektivt handlingsproblem. For det enkelte selskab er der måske umiddelbart en downside i det, for man er lidt bange for, at konkurrenterne kan kigge en i kortene. Man er bange for, at offentligheden misforstår oplysningerne,« siger Anders Schelde.

Novo Nordisk har netop taget beslutningen om at offentliggøre skattebetalinger for hver af de regioner, som selskabet opererer i. Desuden oplyser selskabet, hvor de intellektuelle rettigheder ejes, omfanget af produktion samt regionernes andel af Novo Nordisks samlede salg.

»Det er en dagsorden, der rykker tættere og tættere på, og bevidstheden omkring det bliver tydeligere. For os er det helt eksistentielt, og derfor støtter vi klart og tydeligt op til de initiativer, der ligger på generalforsamlingerne om mere transparens, også helt ned på landeniveau,« siger Torsten Fels, adm. direktør i Pensam.

Også i ATP har man henover det seneste år intensiveret presset på for at få danske selskaber til at blive mere transparente på skatteområdet. Blandt andet for at få udkrystalliseret informationen ned på landeniveau, hvis det giver mening og ikke er konkurrenceforvridende for virksomhederne. Men øvelsen går i bund og grund ud på at få et reelt billede af investeringsrisikoen.

»Betaler firmaet for meget i skat, er det en kommerciel risiko, og betaler de for lidt i skat via aggressiv skatteplanlægning, så er det en omdømmerisiko,« siger Claus Wiinblad, aktiechef i ATP.

Under alle omstændigheder er gennemsigtighed ifølge Ole Bendixen afgørende for virksomhedernes fremtidige skattehåndtering, og mange forbereder sig lige nu på at møde en fremtidig standard, lyder det.

»Barren bliver løftet på det her område, og de virksomheder, som ikke er kommet i gang, er efterladt tilbage på perronen. Når først en virksomhed får lavet en skævert skattemæssigt, og de ingen skattepolitik har og først skal i gang med at finde ud af, hvad de egentlig mener, så er de lost,« siger han.

Også fra EU er der pres på virksomhedernes skatterapportering. Europa-Parlamentets særlige komité for skatteforhold har bl.a. presset på for at fremme mere ensartet selskabsbeskatning i EU, og for at store selskabers land-for-land-rapportering skal være offentligt tilgængeligt.

Formand for komitéen, Paul Tang, sagde i et interview med Finans tidligere på året, at der stadig er lang vej endnu.

»Vi ser forandringer, og momentum vokser. Men er vi i mål? Nej,« lød det fra Paul Tang i januar.

BRANCHENYT
Læs også