Fortsæt til indhold

"Løvens Hule"-overblikket: Jacob Risgaard brugte flest penge, og Jesper Buch satte sig på tronen

Jesper Buch kan nu officielt kalde sig den investor i "Løvens Hule"-historien med både flest investeringer og flest brugte penge.

Erhverv

Sjette sæson af det populære DR-program ”Løvens Hule” er nu veloverstået. Det er tid til at gøre status.

Hvem lavede flest investeringer, hvor mange penge brugte de enkelte ”løver”, og hvad betyder det for listen over alletiders investorer i programmets historie?

I alt modtog 16 virksomheder en investering fra én eller flere investorer i sjette sæson af ”Løvens Hule”. Samlet blev der investeret knap 17 mio. kr. i løbet af sæsonen, altså gennemsnitligt mere end 1 mio. kr. til hver virksomhed, der landede en investering.

Så mange penge brugte investorerne i sjette sæson af ”Løvens Hule”:

Antal investeringerSamlet investeringsbeløb i kr.
Jacob Risgaard55.150.000
Jesper Buch53.825.000
Jan Lehrmann43.400.000
Christian Arnstedt62.400.000
Mia Wagner4 (én af investeringerne overgik dog senere til Freeway-koncernen, som Mia Wagner ikke længere er en del af)2.200.000

Kilde: Beregninger lavet på baggrund af de ni afsnit i sjette sæson

Den mest ihærdige ”løve” var Christian Arnstedt. Han investerede i hele seks virksomheder i sjette sæson, mens Mia Wagner og Jan Lehrmann i den anden ende af spektret måtte ”nøjes” med fire investeringer.

Trods sine mange investeringer var Christian Arnstedt ikke den ”løve”, der hev flest penge op ad lommerne i løbet af sæsonen. Det var til gengæld Coolshop-medejeren Jacob Risgaard, der brugte 5,15 mio. kr. på fem investeringer.

Den dyreste af dem var en investering i Hotel Viking Aqua & Spa Wellness, der er beliggende tæt på Risgaards barndomshjem i Sæby. Risgaard investerede 2,5 mio. kr. for 25 pct. af Hotel Viking.

Jacob Risgaard fortalte allerede i november til Finans, at han til sjette sæson af ”Løvens Hule” havde taget den helt store tegnebog med.

»Vi er meget fint tilfredse, men vi har simpelthen ikke fået investeret nok. Vi har rigtigt meget potentiale for at kunne investere mere i både ejendomme og de investeringer, vi eksempelvis laver i Løvens Hule,« sagde han i forbindelse med regnskabet fra Entertainment Trading, som er det selskab, hvorfra han og to andre investerer i ”Løvens Hule”-iværksætterne.

Jesper Buch har nu overhalet Christian Stadil som den investor, der har investeret flest penge i "Løvens Hule". Fotos: Nicolai Lorentzen

Selvom Jacob Risgaard brugte flest penge af investorerne, og Christian Arnstedt lavede flest investeringer i sjette sæson, overtog Jesper Buch i løbet af sæsonen tronen som alletiders ”Løvens Hule”-investor.

Han er nemlig nu den, der både har brugt flest penge og lavet flest investeringer i programmets historie.

Modsat de andre løver er han dog også den eneste, der har været med i samtlige seks sæsoner.

Sådan fordeler antallet af investeringer og investeringsbeløb sig for samtlige af investorerne gennem ”Løvens Hule”-historien:

Antal investeringerSamlet investeringsbeløb i kr.
Jesper Buch3011.850.000
Jacob Risgaard138.800.000
Christian Stadil168.100.000
Jan Lehrmann128.075.000
Tommy Ahlers166.295.000
Mia Wagner105.500.000
Christian Arnstedt105.000.000
Birgit Aaby174.700.000
Ilse Jacobsen122.550.000
Peter Warnøe3600.000

Kilde: Beregninger lavet på baggrund af sjette sæson og tidligere artikler i Keystones og Berlingske

Artiklens emner
Iværksætteri
Jesper Buch