Erhverv

Bag om "Løvens Hule": En fjerdedel af aftalerne fra studiet bliver aldrig til noget

Selvom deltagerne i DR-programmet "Løvens Hule" lander en aftale i studiet med en eller flere af de kendte investorer, er det ingen garanti for, at de får en reel investering.

Mia Wagner og Jan Lehrmann er blandt de investorer, som deltagerne i "Løvens Hule" efterfølgende skal forhandle med, hvis de lykkedes med at lande en aftale under optagelserne til programmet. Foto: DR/Per Arnesen

Hverken investorer eller iværksættere kan ånde lettet op, når kameraerne slukkes, og optagelserne til det populære DR-program ”Løvens Hule” er slut.

En aftale i studiet er nemlig ikke nødvendigvis ensbetydende med, at iværksætterne kan se frem til et samarbejde med de kendte serieinvestorer. Faktisk ender omkring en fjerdedel af de investeringsaftaler, som bliver givet under optagelserne til programmet, med ikke at blive til noget i efterfølgende.

Det fortæller Mads Lund, der er producent og medstifter af United Production, som producerer ”Løvens Hule” for DR.

Hvad er due diligence?
  • Due diligence betyder kort fortalt, at iværksættere og investorerne mødes for at undersøge grundlaget for virksomheden nærmere, inden en eventuel kontrakt underskrives

  • Processen kan bl.a. skabe klarhed over virksomheden ejerforhold, aktiver og evt. gæld

  • Due diligence bliver i langt de fleste virksomhedsoverdragelser, fusion eller investeringsrunder benyttet

  • Processen er med til at afdække og reducere forskellige risici ved virksomhedshandler

»Når iværksættere og ’løverne’ mødes i studiet og er blevet enige om en værdiansættelse, så bliver der givet et håndslag om at gå videre med investeringen. Herefter skal virksomhederne så forsøge at lave en reel virksomhedshandel og gå videre med køb af anpart af nogle aktier. Her starter den såkaldte due diligence, som gør, at håndslaget i sidste ende kan blive en reel investering,« siger han.

I den seneste sæson af ”Løvens Hule” blev der samlet givet omkring 20 ’investeringshåndslag’ under optagelserne. Heraf faldt omkring fem aftaler efterfølgende til jorden.

»I år er en pæn andel virksomhedshandler gået igennem den efterfølgende due diligence. Uden at have opgjort det endeligt, så det vil jeg tro, at det kun er omkring 25 pct. af ‘håndslagene’, der ikke er blevet til noget efter optagelserne. Det kan svinge lidt fra sæson til sæson, og vi ved aldrig, hvordan det ender, når vi optager. Det kan være både ’løverne’ og iværksætterne selv, der af den ene eller anden grund siger nej til en endelig handel,« siger Mads Lund, der understreger, at produktionen arbejder seriøst med samtlige deltagere og investeringer.

Ifølge producenten gavner due diligence både investorerne og iværksætterne, fordi processen hjælper begge parter til at skabe et reelt overblik over virksomhedens data og ejerforhold. Samtidig er det muligt for parterne at få revisorer og advokater indover, hvilket ifølge producenten især er brugbart for iværksætterne, da frasalg af ejerandele for de fleste deltagere kan være ukendt land.

Disse tv-aftaler blev reelt aldrig til noget
  • Place.dk (digital markedsplads for udlejning af erhvervslokaler og kontorpladser)
  • DD’cated (fremstilling af specialiseret militærbeklædning)
  • Take (firmaet bag medicinberegner-app’en MedCal og medicinsøgeren MedSearch)
  • Watery (sælger svømmetøj og -udstyr til både private og professionelle)

»Der, hvor investorerne virkelig ofte ender med at sige, at det ikke var det, de forventede, da de gav håndslaget (under optagelserne red.), er budget og patent. Hvis vi f.eks. har et hold med mange yngre virksomheder eller mange virksomheder, der er båret af patent, så kan de grundlæggende forudsætninger jo være helt anderledes både for værdiansættelsen og den forudsætning, der kan være for forretningen. Nogen gange kan iværksætterne få lampefeber, når de står i studiet, og komme til at svare lidt for optimistisk. Det er grundlæggende derfor, at der altid laves due diligence efterfølgende,« siger Mads Lund.

Processen har selvsagt betydet, at flere virksomheder gennem årene har måttet se deres aftale med investorerne falde til jorden, selvom det i første omgang lykkedes dem at få en investering fra ’løverne’. Det gælder bl.a. virksomhederne Place.dk, Take og DD’cated, der alle var med i de første sæsoner af ”Løvens Hule”.

Den nok mest omtalte er svømmevirksomheden Watery. Efter optagelserne valgte Watery-stifter Daniel Johannesen at smutte fra sin aftale med Jesper Buch og Christian Stadil, der i programmet havde tilbudt den dengang 19-årige iværksætter en investering på 500.000 kr. for samlet 16 pct. af virksomheden.

»Vi havde nogle besværlige ejerforhold, fordi min far havde stiftet virksomheden for mig. Undervejs blev vi klar over, at det var et problem, og der var punkter i kontrakterne, som vi ikke kunne nå til enighed om. Bl.a. i evt. videresalg af virksomheden,« har Daniel Johannesen tidligere udtalt til Finans om bruddet.

De seneste år er de aftaler, som ikke er endt med en reel investeringsaftale, efterfølgende blevet klippet ud af programmet for at skabe et mere retvisende billede af investeringerne. Derfor har seerne de senere år heller ikke kunnet se de investeringsaftaler, som efterfølgende er gået i vasken i forbindelse med due diligence.

»I måske en tredjedel af de tilfælde, hvor aftalen ikke bliver til noget efter optagelserne, er det iværksætterne selv, der forlader aftalen. Der er også tilfælde, hvor investorerne og iværksætterne er enige om, at aftalen ikke skal blive til noget, eller aftaler, hvor de er uenige om, hvad pengene fra Løverne skal bruges til. Er det f.eks. til nye lokaler eller er det til nye rekrutteringer til virksomheden?« siger Mads Lund.

Finans har spurgt DR-programmets investorer om, hvor mange af deres aftaler, der i den seneste sæson ikke er blevet til noget i den efterfølgende due diligence.

Mia Wagner, Jan Lehrmann, Jacob Risgaard og Christian Arnstedt har af hensyn til iværksætterne ikke ønsket at kommentere due diligence-forløbene.

Jesper Buch oplyser, at han i sjette sæson af ”Løvens Hule” havde en enkelt aftale, der efter optagelserne ikke blev til noget. Han ønsker dog heller ikke at gå yderligere i dybden med, hvorfor aftalen faldt til jorden.

»Af respekt for iværksætterne, så vil jeg ikke udtale mig mere om det, andet end at der intet dramatisk var ifm. processen. Jeg tror ikke, at der noget sted i verden kan foretages en investering og et overblik over det fulde billede af en investering efter kun 40 minutters samtale. Derfor gavner due diligence både iværksætterne og os som investorer,« lyder det fra Jesper Buch.

Han fortæller, at grunden til, at han oftest trækker sig fra aftaler, er, at virksomhedens datarum ikke er som forventet, og at han som regel bruger samlet mellem en til syv arbejdsdage - enkelte gange mere - før den endelige aftale er på plads.

Omkring 175 til 200 håbefulde iværksættere ansøgte i sjette sæson af ”Løvens Hule” om at få lov til at pitche foran tv-investorerne.

Mellem 65 til 70 virksomheder er i hver sæson med under optagelserne til programmet.

Samlet endte omkring 20 virksomheder med et ’håndslag’ i studiet i den seneste sæson.

BRANCHENYT
Læs også